FraDetGamleKongensKjøbenhavn

146

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

finde, at Komediespil blandt alle er den uskadeligste. Hvad skal vel unge Mennesker foretage sig i deres Fritid? Skulle de tilbringe den i Ølhuse, Vinkjældere eller Konditorier? Eller skulle de gaa lien i en Klub? Jo, der anvende de nydelig deres Tid, for, naa r de ikke ville politisere hen i Vejret om Europas Monarker, Grækenlands Frihed, Sydamerika og de spanske Kortes, saa staar der ikke andet tilbage end at smedde sig fast ved et Spillebord og øde baade Penge og Tid fra den tidlige Aften til langt ud paa N atten“. Da Bu rchhard t hertil indvender: „Ej hvilken Snak! Kan man ikke paa en fornuftig Maade tilbringe sin Tid i en Klub?“ svarer Daniel: „Jo, det forstaar sig, man kan snalse og drikke Punsch, det glemte jeg-“ I „Den dramatiske Skrædder“ er Satiren mod Privattliea- trene ligesaa skarp som Holbergs mod den umodne Politiseren i „Den politiske Kandestøber“, som Rosenkilde tog til Møn­ ster, og Heiberg h a r ogsaa paa flere Steder i sine Skrifter ud­ talt sig skarp t mod Kunstens Vanhelligelse ved Dilettantfore­ stillinger. Saaledes siger han i sit Skrift om Vaudevillen: „Kun i Forbigaaende vil jeg pege paa en vis raadden Gren af denne Dilettantisme, jeg mener de staaende Privattheatre, hvor Pe r­ soner, som for største Delen have en anden Bestemmelse end Theatret, paa den ynkeligste Maade affektere at være Kunstnere og spilde deres Tid, som de kunde anvende bedre. Som selskabelig Forlystelse staa disse latterlige Parodier af et Theater langt under en ærlig L’Hombre eller Whist, der adspreder Sindet for nogle Timer, uden at efterlade en Rus, som gjør uskikket til alvorligt Arbejde, uden at fylde Hove­ det med forfængelige Indbildninger og tomme Drømme, som aldrig kunne blive sande.“ Det kan vel anses for temmelig afgjort, at der ikke i Kjø- benhavn existerede noget Privattheater, før det af Schwartz, Rosing og to andre Skuespillere den 3. Maj 1777 stiftede d r a ­ m a t i s k e S e l s k a b blev oprettet. Dette havde imidlertid ved sit Formaal, at uddanne unge Talenter for Scenen, nærmest Karakteren af en dramatisk Skole, og ved Selskabets Forestil­ linger optraadte heller ingen andre end saadanne, der enten allerede vare ansatte ved Theatret eller vilde gaa denne Vej. Under Schwartz’ Hovedbestyrelse udrettede dette Selskab sær­ deles meget til Fordel for Kunsten, og det kan med Føje an­ tages, at den dramatiske Kunstretning, som vort National- theater endnu følger, for en Del h a r sit Udgangspunkt fra denne Skole. Til Selskabets Fortjenester kan henregnes, at

Made with