FraDetGamleKongensKjøbenhavn

148

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

forskjellige Roller i det; hver Gang Suffløren derfor angav en Replik, troede jeg, det var m in.“ — Engang spillede han Svigerfaderen Jeronimus i „Jean de F rance“. Nu deltog lian aldrig i en Forestilling, uden at han maatte laane Klæder udenfor Garderoben, ikke blot Kjole, Euxer osv., men ogsaa Linned. Ved denne Lejlighed havde han af E tatsraad S. faaet en Skjorte til Laans; men da den var for stor og for lang til ham, og de korte Buxer, der hørte til hans Dragt, ikke kunde optage den, lod han den uden videre hænge ud bag til, dækket af Kjolen. 1 Scenen i 4. Akt, hvor Jean klæder ham paa efter fransk Mode, tager hans Kjole af og lader Bagsiden af den vende for til, glemte han sit Arrangement af Skjorten, som da til umaadelig Latter fra Tilskuernes Side præsenterede sig for Forsamlingen, og dette smukke Syn gjentog sig hver Gang, Jean drejede ham rund t for at faa den lange lialsk lud viklet om ham. Hverken Rahbek eller Jean kunde begribe, hvorfor man lo saa hjertelig; Rahbek til­ skrev det derfor sit gode Spil, thi han var fuldt og fast over­ bevist om, at han spillede udmærket. — Da in struk tø r Scliwartz liavde forladt Theatret, og en af de tilstedeværende ytrede sin Beklagelse over dette Tab, sagde Rahbek: „Javist er det beklageligt; der er kun to Mænd i hele Byen, der kunne erstatte Scliwartz som „værdig F ad e r“, men uheldig­ vis forbyder deres Stilling dem begge to at gaa til Theatret.“ Da man derpaa forundret spurgte ham, hvem disse to Mænd vare, svarede han: „Den ene er Konferensraad Gold.“ — „Naa, og den anden?“ — „Det er mig.“ — Der er lierved at bemærke, at Konferensraad G. var en næstén lige saa slet „værdig F ad e r“ som Ralibek selv, og Anekdoten beviser saa- ledes, at han ligesaa lidt forstod at dømme andre som sig selv. Otto fortæller ogsaa, at man en Aften havde faaet Thorvaldsen op paa Brædderne i Borups Selskab. Han og Rahbek vare alene paa Scenen, og Thorvaldsen skulde sige den eneste Replik, han liavde; men den udeblev ganske. „Naa, hvad bliver det til?“ hviskede Rahbek ivrig til sin Medspillende, men han vedblev at bevare den samme haardnakkede Tavs­ hed. „Sig dog noget! sig, hvad der falder Dig ind !“ sagde Rahbek lialv liøjt og utaalmodig. „Der falder mig slet ikke noget ind,“ svarede Thorvaldsen i en lav Tone, og denne naive Tilstaaelse liilstes naturligvis med en ustandselig Latter. Kvinderollerne i det Borupske Selskab bleve spillede af unge Mænd, først i de sidste Aar ind traad te der heri en For­ andring. Selskabet liavde først Lokale i Store Kongensgade,