FraDetGamleKongensKjøbenhavn

157

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

lør, hvis Navn jeg mindes var Guldbrandsen, kom med sin Lygte for at mønstre de tilstedeværende og se deres Billetter, et med vedkommende Skuespillers Navn beskrevet Papir. Naar det nu tillige betænkes, at Loftet var fuldt af Vinder, Tove, T ridser og andre til Theatermaskineriet hørende Redskaber, er det let at forstaa, at Gangen derover til Rælingen eller Ge­ lænderet, hvor Tilskuerpladserne vare anbragte, var saare vanskelig, stundom næsten halsbrækkende, og at man derfor ikke havde saa faa F a re r at kæmpe med for at komme ind i denne Afkrog af Kunstens Helligdom. Havde man nu endelig opnaael en Plads, stundom ved at kile sig ind imellem to kor­ pulente Madamer, der paa det stærkeste ved Bevægelser og Ord protesterede mod den saa næsvist indtrængende, som maa­ ske endog vovede at tage Fæste paa Ryggen af dem ved at sætte Fødderne op paa deres Stole for at kunne se ud over dem, saa havde man Udsigt ned til de spillende som fra et Fugleperspektiv. Man kunde ikke se deres Ansigter fra denne Højde, men man saa dem paa Hovedet, og hvad de sagde, kunde man ikke godt høre, ikke saa meget paa Grund af Af­ standen som formedelst den livlige Konversation af Loftpubli- kummet. Dog morede man sig ypperlig, thi man var jo ogsaa „paa Komedie“. Uheldigt var det, naar der skete Changement, og naar den derved fremkommende Dekoration kun var en eller to Kulisser dyb. Da kunde de fleste paa Loftet ikke se det mindste, og det var kun de lyksalige forbeholdt, der havde erobret sig P ladser nærmest Prosceniet, at faa Fordelen af en uafbrudt Nydelse. I Grunden var Mellemakterne de morsomste. Dengang be­ stod ikke det Reglement, som strengt formener alle uved­ kommende Adgang til Scenen. Skuespillere og Skuespiller­ inder modtog da deres Venner og Bekjendte mellem Kulisserne, og i Mellemakterne var der en broget og livlig Stimmel paa Theatret. Der blev samtalet, let, ja maaske endog kurtiseret, og især var det Hofpersonalet, som benyttede sig af denne F ri­ hed til at gjøre en eller anden yndet Skuespillerinde, Dandser- inde, eller maaske endog en smuk Figurantinde, sin Opvart­ ning. Dog dette hø rer til „Bag Kulisserne“, og jeg vil ikke fore­ gribe, hvad der senere skal fortælles derom. Man bør jo gaa frem efter en vis Orden. Det var altsaa fra Theaterloftet, at jeg saa de første Kome­ dier i mit Liv. I mine Forældres Hus kom den udmærkede Skuespiller Peter Foersom, Shakespeares talentfulde Over