FraDetGamleKongensKjøbenhavn

158

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

sætter, og hans Hustru, en forøvrigt meget ubetydelig Skue­ spillerinde, og f ra dem fik vi Børn Billetter til Loftet. Her saa jeg Scenens første Prydelser: nævnte Peter Foersom, Knudsen (den ældre), Mad. Rosing, Jfr. Astrup, Jfr. Jørgen­ sen, Frydendahl og Mad. Frydendahl, Lindgreen, Ryge, Rind, Rosenkilde og Nielsen, de sidste i deres første Optræden. Jeg erind rer grant Jfr. Astrup som Elvira i „Pizarro eller Rollas Død“, hvorledes hun imponerede ved sin statelige F igur og ved de høje Strudsfjer, hun bar i sin Hat; jeg mindes Due som den sindssvage Olding i „Deodata“, Peter Foersom i „Her­ man von Unna“, og jeg erind rer godt at have set August Bournonville, den danske Ballets geniale Gjenføder, staa bag paa sin Faders Triumfvogn i Galeottis Ballet L ’orphelin de lu Chine. F ra „Besøget eller Lyst til at glimre“ mindes jeg det smukke Gulvtæppe, som var udbredt over Scenen, og det staar endnu ganske k lart for mig, hvorledes Lindgreen som Jeppe hang i Galgen og blev udskældt af Mad. Rongsted som Nille. Jeg gyste over den nikkende hvide Statue i „Don Ju an “ og var henrykt over Mad. Frydendahl som Elvira, thi hendes mægtige Toner trængte op selv til de høje Regioner, hvor jeg befandt mig. Det var en Nydelse, der trods de mange lien- rundne Aar endnu er i frisk Erindring hos mig. Jeg skal ikke kunne sige, naar Adgangen til Theaterloftet blev forbudt, men jeg tror, at det skete temmelig kort efter, at jeg ophørte med at komme der, mulig i 1826 eller saa omtrent. Saa meget ved jeg kun, at Forbudet nærmest blev bevirket ved selve det loftbesøgende Publikum. Jeg h a r alle­ rede fortalt, at det gik temmelig broget til deroppe; tilsidst skejede man i den Grad ud i højrøstet Tale, Skænderi og wSpektakler, at det endogsaa forstyrrede de spillende. Det hændte endog undertiden, at en eller anden af de spillende mellem Kulisserne fik Nøddeskaller og Æbleskrællingor i Ho­ vedet, ja selv Lærken blev, naar den var tømt, undertiden hevet ud over Loftgelænderet. Saa var der ikke andet for end at forbyde Adgangen, især da tillige Maskinfolkene stundom kla­ gede over, at Besøget forstyrrede dem i Anvendelsen af Ma­ skineriet. Jeg omtalte før, at en snæver, med en Tranlampe belyst T rappe førte op til Theaterloftet. Stort bedre var ikke den­ gang den Trappe, der førte op til selve Scenen. Her var der stationeret et P a r Soldater, men hvad disse havde at gjøre, skal jeg ikke kunne sige. Der var forøvrigt ogsaa indtil for en Snes Aar siden en Soldatervagt i Vestibulen foran T ilskuer