FraDetGamleKongensKjøbenhavn

164

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

ner, som havde passiaret og fjaset med Begynderen ved Glas­ set, modtog koldt hans Hilsen og værdigede ham ikke et Ord, naar han et Kvarter efter kom sammen med ham paa Prøven. „De gamle maa holde de unge i Respekt“ var en tidt gjcn- tagen Maxime, som de ikke alene udførte ved et saa but og frastødendé Væsen, at de unge nok skulde vogte sig for at lade et Ord falde i deres Nærværelse, men ogsaa ved at yd­ myge og fornærme dem. Da Overskou ved en Prøve paa „Peters B ry llup“ ved Brudebordet tog en malet Skinke og spøgende truede en lige overfor siddende med den, raabte Kruse til ham: „Kan Han lade Skinken ligge, Flab? Ilvor tør Han understaa sig at rø re ved Skinken? Hvad h a r han med den at bestille?“ Personalets almindelige Tone bidrog heller ikke lil at give nogen videre god Mening om Sømmelig­ hed og Dannelse. Samtalen mellem det mandlige og kvinde­ lige Personale var som oftest krydret med drøje Tvetydigheder. Frivole Udtryk vare bievne saa almindelige, at selv de sæde­ ligste Damer hørte dem uden Forargelse. Men var Theater- tonen letfærdig, saa havde den dog en Gemytlighed, der senere mere og mere h a r tabt sig. Der var endnu ikke nogen Theater- politik. Ganske vist manglede der ikke, ligesaa lidt som nogen­ sinde, paa Misfornøjelse med Bestyrelsen, men den opstod kun med Hensyn til de enkeltes Bestemmelser, hvorved man troede sig krænket. Ærgjærrigheden gik ikke videre end lil at ville glimre paa Scenen, man vilde ikke regere Regeringen, man søgte ikke ved Intriger at skaffe sig Indflydelse paa Re­ pertoiret eller Bestyrelsesprinciper og tænkte ikke paa at danne de for Samlivet saa fordærvelige Kliker for eller imod foresatte og Kunstfæller, som i en senere Tid h a r grasseret saa stærkt. Det hø rte vel ikke lil Sjældenhederne, at der op­ stod Skænderier, og det saa grove, at man nu vilde korse sig over dem, men de gik over og vare hurtig glemte. T det hele herskede der et gemytligt Kammeratskab, naar ikke Skin­ syge eller formodet Tilsidesættelse overfor Publikum gjorde sig gjældende. I Samklang med den letfærdige Tone stod ogsaa Sæderne. Der var ganske vist Damer, paa hvis Rygte der ikke hvilede en Plet, men der var andre, om hvilke dette paa ingen Maade kunde siges. Nogle vare fornemme Mænds anerkjendte Mai­ tresser, og det stemte jo ret vel overens med Datidens Sæder, at de ikke for den Sags Skyld betragtedes med Ringeagt af det øvrige Personale. Isæ r var Dandsepersonalets kvindelige Del ilde berygtet, og der taltes almindelig 0111 Orgier, der fore