FraDetGamleKongensKjøbenhavn

170

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

sno sig fra Sagen ved at mene, at Direktionen maatte tage en Beslutning derom. Herimod protesterede Overskou paa det bestemteste, han forlangte kun den Ret, der tilkom ham lige saavel som enhver anden Forfatter, og endelig gav Holstein efter, dog med det Tillæg, at han haabede, at Overskou vilde bruge den med Diskretion, hvad der fremkaldte et meget skarp t Svar fra Overskous Side. Men den Agtelse i Samfundet, som Th'eaterpersonalet efter- haanden opnaaede, havde ogsaa for en Del sin Grund deri, at det talte Medlemmer, der ikke blot udmærkede sig ved Aands­ dannelse og dertil hørende personlige Egenskaber, men ogsaa stod meget højt, maaske endog for fleres Vedkommende hid­ til uopnaaede som udøvende Kunstnere og Kunstnerinder. Vort Theaters Hovedfag, det reciterende Skuespil, havde saa­ vel i Tragedien som i Skue- og Lystspillet en Stab, hvis Lige kun faa Theatre i Verden, maaske med Undtagelse af Théâtre français og Wieper Burgtheater, havde at opvise, Navne, der høre til de uforgængelige i vort Theaters Historie. Enkelte af disse ere vel endnu i frisk Minde hos den nuværende Slægt, i all Fald hos de ældre, men de andre leve egenlig kun endnu i Traditionen, og hvor levende denne end kan være, er den dog lidet i Stand til at gjenkalde eller fremstille den enkeltes aandelige eller kunstneriske Individualitet, det ejen­ dommelig personlige. Dette skal heller ikke blive forsøgt i det efterfølgende. Hvad jeg vil meddele e r nogenlunde det Indtryk, jeg' modtog ved i min Ungdom at se dem spille, et Indtryk, som jeg forøvrigt h a r fundet stadfæstet ved sam­ tidiges Domme. Dertil skal knyttes saadanne Træk, der ere skikkede til at give en Idé om deres Personlighed. Jeg sigter ikke videre end til at gjenoplive Mindet om Kunstnere, hvis Virken, hvor meget den end er knyttet til Øjeblikket, dog har udøvet en stor Indflydelse paa Nutidens kunstneriske Ret­ ning og tillige h a r været af en ikke ringe Betydning i ku ltu r­ historisk Henseende, idet man næppe med Uretle gjør Skue­ pladsen og dens Tilstand til en Maalestok for det vedkommende Lands Kunstdannelse, Smag og Oplysning. For at undgaa for stor Vidtløftighed skal denne Omtale kun vedrøre Kunst­ nere, der hyppigst nævnes som vort Theaters ypperste i dets mest glimrende Periode og som hørende til dem, der have skabt og støttet den Kunstskole, som endnu til Held for den nationale Skueplads er bevaret af deres talentf uldes te E fter­ følgere. Disse Kunstnere ere R yg e , F r y d e n d a h 1, L i n d ­ g r e e n og K a r l W i n s 1ø v.

Made with