FraDetGamleKongensKjøbenhavn

179

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

lille Fa tte r,“ hørtes der et Jubelraab, der godtgjorde, at man erkjendte, livad Filister skyldte den gamle Veteran. I en ældre Alder spillede han især den komiske gamle Mand med et ufor­ ligneligt Lune. Blandt hans sidste Roller mindes jeg Proprie­ tær Tang i „Flyttedagen“, som han spillede med en uendelig snurrig Plumphed i Drukkenskaben og med en sjæleglad Til­ fredshed over at kunne dominere den ulykkelige Kommis­ sionær Tobias Knap og sige ham Grovheder. I den første Tid blev han ogsaa anvendt i alvorlige Roller, og flere af dem ud­ førte han vel ret godt, men de laa kun lidet for ham; han sav­ nede den fornødne Værdighed, og i sin Bestræbelse for at fyldestgjøre Rollens Karakter blev han undertiden monoton eller pathetisk, hvilket let, især paa Grund af hans sjællandske Dialekt, gav Foredraget et parodisk Anstrøg. I Bevidsthed om sit Talents rette Begrændsning vilde han meget nødig spille deslige Roller, hvilke han ogsaa ganske ophørte med i den sidste Halvdel af sin kunstneriske Løbebane. Lindgreen var i Omgang med sine Kunstfæller mere agtet og frygtet end afholdt. Han kunde undertiden være ret fore­ kommende og høflig, men naar han var i sit vrantne Hjørne, kunde han være meget spydig og satirisk, hvortil hans stedse slagfærdige Vid fandt det fornødne Stof. Han spadserede en­ gang sammen med Sangeren G. paa Østergade. En gammel Jøde tog ærbødig Hatten af for dem. „Hvem gjaldt denne Hil­ sen?“ spurgte Lindgreen. — „Rimeligvis os begge,“ svarede C. — „Hvem var det da?“ — „Det er saamænd en gammel Jøde, der i mange Aar ha r siddet paa Dyrehavsbakken og synger: „Jetzt ist der Doktor da!“ — „Nej, det er sgu Dig, han hilste paa Kunstens Vegne,“ svarede Lindgreen. — Mel­ lem ham og Frydendahl var der idelig Udvexling af Sarkasmer, skjønt de forøvrigt nærede stor gjensidig Agtelse for hinanden som Kunstnere. Jeg ha r tidligere anført Exempler derpaa. Den Dyst, de ikke sjældent havde med hinanden, var ikke lidet interessant for Tilhørerne, men ve den ukaldede, navnlig naar det var en yngre eller ubegavet Skuespiller, som paa en eller anden Maade blandede sig deri; han kunde da vente at faa en Irettesættelse af Lindgreen saa skarp og truende, at han sik­ kert ikke gjorde det oftere. I Overbevisning om sin Uund- værliglied skaanede han heller ikke Direktionens Medlem­ mer og sagde dem, naar Lejligheden tilbød sig, drøje Sand­ heder. Under en Prøve paa „Tryllefløjten“ befandt Lindgreen sig paa Scenen, da en Sol, som hører til Stykket, skulde op­ stilles. „Hvad er det for en Tingest?“ spurgte Lindgreen. —