FraDetGamleKongensKjøbenhavn

382

Kjøbenhavnske Originaler

d e r n u e r p a a Dig og et Æ s e l? “ — „N e j,“ sv a re d e R a h b e k stu d sen d e . — „S aa sk al jeg sige Dig det. S e r Du, Æ sle t b æ re r sit K o rs b agp a a, Du d it fo rp a a .“ — „Men ved Du, h v il­ ken F o rs k je l d e r e r p a a D ig og et Æ s e l? “ s p u rg te Ralibek. — „N ej, d e t ved jeg ik k e ,“ sv a re d e L a rs. — „Jeg h e lle r ik k e ,“ sagde R a h b e k og gik sin Vej. D a E n g læ n d e rn e i 1807 foretog R øv ertog et ¡mod K jøben- h avn , og som b e k je n d t v a lg te (F red e rik sb e rg Slot og F re d e ­ rik s b e rg Ry til G arn ison fo r en Del af B e le jrin g shæ re n , blev L a rs M ath iesen s B evæ rtn in g sste d et m eget y n d e t Asyl fo r de engelske O fficerer. S k jø n t i sit H je rte en god P a trio t og sin Konge og sin N a tion in d e rlig hengiven, k u n d e „ L a r s “ n a tu r ­ ligvis ikke væ g re sig ved a t b evæ rte sit L a n d s F je n d e r, dog k u n m od en an seelig B etaling, id e t L a rs m en te, a t h a n s billige T a x t ikke k u n d e g jæ lde fø r J o h n Buil. F ø r s t v a r h a n m eget tilb ag eho ld en , m en d en u alm in d e lig e A,rtighed, h v o rm e d h a n blev b eh an d le t, g jo rd e om sid e r I n d try k p a a h a n s le t m odtagelige S ind, og h a n v a r s n a rt den gam le. E n g ­ læ n d e rn e v a n d t h am ogsaa k jæ r; h a n m a a tte d eltage i d e re s D rik k eg ild e r, og sk jø n t h a n engang g jo rd e sin H u s re t gjæ l- d en d e ved a t sm ide en engelsk A d ju d a n t p a a Dø,ren, d a denne, o p flam m e t af V in, i sit O verm od skæ ld te p a a den d an sk e Konge og d en d an sk e N ation , blev d e tte dog ikke taget La,rs ild e op, s k jø n t en M elding d erom afgik til H o v e d k v a rte re t. U n d e r V a a b e n stilsta n d e n blev d e r engang a fh o ld t et D rik k e ­ gilde, h v o ri L a r s M ath iesen v a r in v ite re t til a t deltage. Ved d en n e L e jlig h ed 'b rou ted e E n g læ n d e rn e af d e re s E v n e til at ned svæ lge fly d en d e V a re r, og e rk læ re d e hov e rend e , a t de D an sk e ikke fo rstod sig p a a iat „kvæ le A b e k a tte n “, sam t at de le t k u n d e d rik k e s u n d e r B o rdet. K ræ n k e t over den Skygge, d e r saa led e s blev k a s te t p a a h a n s L a n d sm æ n d , optog L a rs M ath iesen den tilk a sted e H a n d sk e og u d fo rd re d e A lbions Søn ­ n e r til en D rik k ek am p . De v a re elleve i T allet. D et gik løs p a a T o a ste r, den engelske og den d an sk e Konges Skaal blev d ru k k e n , P rin d s re g e n te n s og den d an sk e K ro n p rin d s e s S u n d ­ h e d blev u d b ra g t u n d e r sto r A kk lam ation , og d a d et h en - im od M o rg en stund en v a r p a a H æ ld n in g en m ed den fjo rte n d e Bolle P u n sc h , la a de elleve E n g læ n d e re u n d e r B o rdet, og L a rs M ath iesen tro n e d e alen e tilbage p a a sin Stol som M ariu s p a a K a rth a g o s R u in e r, m en fo rm od en lig ikke sa a tris t i H um ø r som denne. ; ! ! ' | ! ! I sin e E rin d rin g e r fr a gamm el T id dvæ lede L a rs M ath iesen g je rn e ved sin fø rste S amm en k om st m ed F re d e rik den Sjette,