FraDetGamleKongensKjøbenhavn

38

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

for adskillige Flasker, og frygtede for at blive krævede, hvad der ogsaa undertiden skete. At holde Vinstue og sælge Vin var dengang en meget ind­ bringende Forretning, og flere Mænd erhvervede sig derved en Formue, der for de Tider vel kan betragtes som enorm. Til disse hørte Vinhandler Haagen Hagen i Gothersgade, der ved sin Død i 1821 efterlod sig en Million Rdlr. Men hans Fo r­ mand sammesteds, Bolten, efter hvem Hagens Gaard var op­ kaldt, havde gjort en endnu mere glimrende Karriere. Bolten var gift med en Datter af den bekjendte Værtshusholder Peer Larsen, hvor Holberg plejede at søge. Ved sin Handel med Vin under den amerikanske Krig, især paa Ost- og Vestindien, havde han fra simpel Vintappersvend bragt det saa vidt, at han i sin Tid ansaas for en af de rigeste Privatmænd i Kjø- benhavn. Han levede paa en meget stor Fod, ejede Sorgenfri Slot ved Lyngby, der siden kjøbtes af Arveprinds Frederik, og lod sig baronisere. Han indlod sig imidlertid paa temmelig farlige Spekulationer, og tilsidst tvang Tidsomstændighederne ham til at opgive sit Bo med en Gjæhl af 15 Millioner. Ikke desto mindre svang han sig igjen op, og da han døde, efterlod han sine to Børn, en Søn og en Datter, hver en Tønde Guld. Datteren blev gift med daværende Kammerjunker, senere Ge- heimekonferensraad Biilow. Blandt Boltens Efterladenskaber var der en saa stor Mængde Sølvtøj som efter en Fyrste. Ovenstaaende sandfærdige Beskrivelse af en Vinstue i de Dage passer paa næsten alle daværende kjøbenhavnske Be­ værtningssteder. Om nogen luxuriøs Udstyrelse var der aldrig Tale, men i Reglen var selve Beværtningen, hvad man kan kalde god og solid, og Priserne billige. Denne Mangel paa Komfort viste sig endog i de saakaldte Schweizer-Kafeer: J a ­ cob Mini, Hjørnet af lille Kongensgade og Kongens Nytorv, Pleisch, Amagertorv, og Pedrin, Gammeltorv, som besøgtes af den saakaldte fine Portion. Selve Lokalerne vare kun lidet hyggelige, skumle og tilrøgede, Møblementet bestod af en sim­ pel Disk, af Smaaborde af malet Fyrretræ , hvorpaa der stod et Tællelys med tilhørende Lvsesax, hvilket tændtes, naar der indfandt sig en Gjæst, og slukkedes, naar han gik. Langt bedre udstyret var Knirschs Kafé i Hotel d’Angleterre med tilhørende Billarder, som vare stærkt besøgte. I Haven ved Hotellet var der en Keglebane, som blev ikke lidet berygtet ved det Paréspil, som her dreves, og hvorved unge Mennesker af god Familie ikke sjældent bleve trukne skammeligt op. Et Selvmord, begaaet af et ungt Menneske, der paa denne