FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

43

andet godt Indfald eller morsom Anekdote og — man holdt ingen Taler. Der blev vel ogsaa udbragt Skaaler, men disse indlededes ikke paa hin pompøse, stundom for adskillige Ta­ lere ikke lidet halsbrækkende Maade, men de lød saaiedes: „Nu vil jeg udbringe en Skaal for Hr. Grosserer Hans Jensen og hans Madame . . . . Nu maa vi drikke paa de unge Fo r­ lovede, Jfr. Petersens og Hr. Christensens Velgaaende, det gaa dem vel!“ Saa besvaredes det ined: „Og dette skal være Jfr. Petersens og Hr. Christensens Skaal; og Skam for den, som ikke, osv.“, og saa udbrød man i skingrende Hurraraab, der lød langt ud i Gaden. Men talte man kun lidet, det vil sige ved Skaalerne, — thi iøvrigt var Munden godt paa Gang —, saa sang man desto mere. I ethvert velindrettet Hus var der Sangbøger, og hvor der ingen var, bleve de lejede til Festligheden. Der blev sunget patriotiske Sange, som skildrede Danmarks Herlighed, saa­ iedes som „Dannevang ved grønne B red“, „Danmark, Dan­ mark, hellige Lyd, himmelske F ry d “, o. fl., men især var det Rahbeks, Zedlitz’s, Abraliamsons, Oehlenschlågers og mange andres Drikkeviser, der bleve sungne, og hvis Melodier vare almindelig bekjendte. Det var Drikkevisernes Tid; der var en lystig Sorgløshed i disse Sange; der var maaske ogsaa en vis kynisk Livsanskuelse deri, men det Humor, hvormed Digteren blæste ad alle Livets Trængsler, havde noget vel- gjørende og forfriskende. Alle sang de Vinens Pris og lovpriste dens Virkninger paa Gemyttet, og man skulde fristes til ai tro, at denne Drikkevisernes Tid ogsaa paa en vis Maade var Drikkelagenes, livor man endte under Bordet. Dette var dog ingenlunde Tilfældet, i det mindste ikke i de selskabelige Sam­ menkomster, jeg lier nærmest har for Øje. Vinen blev nok meget besungen, men den blev kun lidet drukket ved slige Selskaber, og overhoved var man aldeles ikke uinaadeholden indenfor Familielivet. Den væsenligste Drik ved et Aftentrak­ tement var Punsch, tillavet efter Schillers Becept i hans Vise „Vier Elemente, innig gesellt“ : Rom, kogt Vand, Citron og Sukker og, naar det kom højt, lidt Ivrydernelliker. Den blev tillavet i en mægtig Bolle, i Reglen af kinesisk Porcelæn, og saa kunde enhver øse saa meget, han vilde, og saa ofte, han vilde, i sit Glas. Drikken, i større Kvantiteter, var jo nok berusende, men da man saa temmelig var vant til den, gjorde den ikke nogen betydelig Virkning. Denne viste sig i Keglen kun i mere højrøstet Tale og Latter, i mere skingrende Sang og i et mere støjende Væsen. Ogsaa Damerne fik deres til