FraDetGamleKongensKjøbenhavn

44

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

børlige P a ri af Varerne, og Øjnene tindrede, og Kinderne blus­ sede. Blev der saa foreslaaet en Panteleg, gik man gjerne ind derpaa i Ilaab om, at sympathetiske Sjæle skulde møde hinanden. Man „faldt i Brønden“, „gik polsk Tiggergang“, „skriftede“ med den største Fornøjelse af Verden, og det kunde ogsaa nok træffe sig, at Scenerne fra Holbergs „.Jule­ stue“ gjentog sig. Uøg trak disse Traktementer sjældent langt ud paa Natten. 1 Reglen skiltes man ved Midnat, og med tungt Hoved, men med let Sind vandrede man hjemad, i den Overbevisning at have moret sig ganske fortræffelig. Til Vinterfornøjelserne hørte især Maskeraderne, en For­ lystelse, som mange Aar forinden var meget i Brug her i Kjøbenhavn, men i Begyndelsen blot ved Hoffet og i de for­ nemmes Huse, og da kaldtes den „W irth scha ften '. Det var en Art Karnevalslystighed, og tlen fandt nærmest Sted ved Fastelavn. De offenlige Maskerader i Kjøbenhavn bleve nøk egenlig indførte af Franskmanden Etienne Capion, som byg­ gede Theatret i lille Grønnegade, og som for at oprejse sine forfaldne Finanser og bøde paa det Tab, han led ved en farlig Konkurrence med fremmede Gjøgfere, navnlig med den be- kjendte stærke Mand J. E. v. Eckenberg, fik Tilladelse til al give Assembleer og Maskerader, der kostede 21 Sk. pro per­ sona, hvorfor der tillige opvartedes med The, Katfe, Chokolade og Basetspil. Som det lader til, bragte disse Maskerader dog ikke det forventede Udbytte, thi Capion maatte kort efter absentere sig for Gjæltl. Flere af Skuespillerne, deriblandt Ulsøé, benyttede imidlertid efter hans Bortgang Privilegiet, og man har endnu en Bekjendtgjørelse om en „smuk og honnet Assemblee“, som den 5te April 1723 Kl. 5 Eftermiddag skulde gives paa Kømediehuset i lille, Grønnegade, undertegnet af nævnte Ulsøe. Disse offenlige Maskerader bleve imidlertid næste Aar forbudte ved en kongelig Befaling. Aarsagen hertil var fornemlig det dermed forbundne Hasardspil, hvorvel dog nok Hensynet til det Tab, som de forskjellige bestaaende Lotterier led derved, mere kom Li Betragtning end den Fo r­ dærvelse, som dette Spil kunde afstedkomme i Samfundslivet. Men for Theatret og for .Skuespillerne, som ved Forbudet mod offenlige Maskerader gik Glip af en god Indtægt, var det højst uvelkomment, og da Holberg i sit ypperlige Lystspil „Maskeraden“, der opførtes kørt Tid, efter at den kgl. Resolu­ tion var udkommen, lader Henrik føre et meget veltalende Forsvar for denne Forlystelse, kan del vel antages, at han, hvem Theatrets Vel laa meget paa Hjerte, paa denne Maade