FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

48

Hvad der i det foregaaende er skildret, har nærmest Hen­ syn til det kjøbenhavnske Vinterliv, men naar jeg ikke endnu ha r dvælet ved et meget vigtigt Element, der fandt sit Ud­ tryk og sin Virksomhed i de saakaldte dramatiske Selskaber, hvoraf der dengang fandtes ikke saa faa i Hovedstaden, saa er det sket, fordi jeg noget udførligere ønsker at omtale disse og derfor vil gjemnie dem til et eget Afsnit om kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger i ældre Tid. Jeg skal der­ for her nu kortelig omtale det kjøbenhavnske Sommerliv og de Adspredelser, som dengang knyttede sig til samme. Her møder os en endnu mere stærkt frem trædende Forskjel mel­ lem Fortiden og Nutiden. Medens tlet nemlig er afgjort, at Vinteren hos os for Tiden langfra frembyder saa mange Ad­ spredelser som Sommeren med dens Tivoli, dens Udflugter til Frederiksberg, Dyrehaven, Ivlampenborg, dens Ture nord- og vestpaa ad Jernbanen og dens Landliv, var den almindelige Befolkning derimod om Sommeren i fordums Tid kun hen­ vist til faa og tarvelige Adspredelser, som man dog nød med den største Tilfredshed, fordi de lange, i Reglen dengang temmelig barske Vintre gjorde Solskin, mild Luft, Skov og Dal desto mere velkomne, og fordi man overhoved var langt mere nøjsom i sin Attraa efter Fornøjelser, ikke var synder­ lig kritisk i deres Vurdering og tillige ikke endnu havde pluk­ ket af del Kundskabens Træ, som Nutidens Opsving i Ret­ ning af Afvexling og Underholdning ha r plantet i vor Midte, og hvis Blade og F rug ter ha r været en Gift for vor Umiddel- barhed. At ligge paa Landet om Sommeren faldt kun i Ari­ stokratiets og de rigere Kjøbmandsfamiliers Lod, de besad egne Lyststeder, og det hørte dengang til Sjældenhederne, at saadanne bleve udlejede til Familier. Disse Lyststeder i Kjø­ benhavns Omegn vare ogsaa forholdsvis faa i Tallet, og me­ dens der nu f. Ex. paa Strandvejen er Villa ved Villa, var der for halvtredsindstyve Aar siden hele Strækninger her, hvor der ikke saas en eneste Bygning. Det principale var dengang en Tu r ud i Skoven, til Char- lottenlund og Dyrehaven, det var i Grunden den eneste reelle Forlystelse, man higede efter. Hver borgerlig Familie maatte i det mindste en Gang om Sommeren foretage „en rigtig Skov­ tu r“ ; man talte derom mange Dage i Forvejen, og man le­ vede i Erindringen om dens Nydelser mange Dage derefter. Men hvorledes bleve disse Skovture foretagne? Enten, hvis man havde Raad dertil, lejede man en stor aaben Holstensk­ vogn—Wienervogn, Landauer o. desl. kjendte man lidet til, og