FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden 55 gaar mig en Tu r paa Volden“. Der var Kølighed og Skygge, naar Solen brændte hedest, og der havde man Udsigt over Søerne og til Broerne, hvor Synskredsen ikke afspærredes af den Mængde Bygninger, der nu i en kort Aarrække ere skudte op som Paddehatte, Paa Store Bededags Aften stim­ lede man sammen paa Volden for at høre Klokkerne ringe*). Den var en Art Longcliamps for Kjøbenhavnerinderne, som her havde Lejlighed til at vise sig i deres nye Foraars- eller Sommertoiletter. I Filosofgangen blev der en Tidlang et P a r Gange om Ugen udført Militærmusik, og den var en yndet Samlingsplads, ind­ til et Slagsmaal i 1784 imellem Studenter og Militære samt andre Optøjer fordrev de spadserende herfra, og fra den Tid blev Filosofgangen nærmest Opholdsstedet for Lemmerne fra det nærliggende Var ton. Endelig skal jeg, før jeg forlader dette Thema, endnu nævne de langs Søerne anlagte Prome­ nader: Kjærligheds-, Ægteskabs- og Separationsstierne, Es­ planaden, Langelinie, Kirsebærgangen og Søndermarken. De tre sidstnævnte vare dog fuldstændig exklusive. Til at prome­ nere paa Langelinie og i Kirsebærgangen, der havde en vis Tiltrækning paa den Tid, Kirsebærtræerne blomstrede, samt *) I den første Udg'ave af denne Bog' m eddelte jeg, hvad jeg havde hørt, at denne Skik skrev sig fra den Tid, da det gamle F ruetaarn havde sit Sangværk, som lød ved højtidelige Lejligheder. Dette er dog ifølge Meddelelse fra en af Bogens Læ sere urigtigt. Han tilskrev mig derom følgende: „Sangværket lød ingenlunde sjæ ldent, da det mod Betaling blev spillet 1 å 2 Timer ved Ligbe- gængelser, og m an h ar V idnesbyrd om, at Sam tiden ikke skjønnede synderlig paa denne langtrukne Musik. Men ialtfald lød den ikke Store Bededags Aften, da der efter gammel kgl. Anordning skulde ringes fra Kl. 6 til 7 med hver Kirkes største Klokke. Og efter alle de Æ ldres Vidnesbyrd (deriblandt min af­ døde Moders, der boede i Professorgaarden i Studiestræde, nu polyteknisk Anstalt) var den store Højtidsklokke i det gamle Fruetaarn nok væ rd at børe paa de faa Gange, den lød, nemlig første Dag af de 3 store Højtider sam t til Universitetsfesten i Anledning af Kongens Fødselsdag, hvilken Fest indringe- des ved en Times Kimen (Kl. 9—10, senere 10—11) sam t Aftenen før Store Bededag. Denne Klokke vejede 120 Centner og var sikkert den største i de tre nordiske Riger; dens Lyd var højst imponerende og stærk, saa at gamle Wer- lauff i sine E rindringer (i Hist. Tidssk.) y trer, at n aar man gik forbi Kirken, naar der ringedes med denne Klokke, var det, som om Gaden rystede. F or at høre en saaclan Klokke, kunde man gaa en T ur paa Volden; men dertil kom, at ogsaa P etri T aarn bar iblandt andre Klokker en meget anseelig Højtids­ klokke, som jeg selv liar h ø rt i mine D rengeaar og første Ungdomsaar, og som sidste Gang ringede Store Bededagsaften 1846. Siden den Tid lader man Klokken hænge stille og fører kun Knebelen frem og tilbage, hvorved den kun giver en svag Lyd fra sig. Dette er sket efter en Arkitekts Anordning, der fandt, at T aarn og Spir kunde tage Skade ved Ringningen. Det fortjener ogsaa at bemæ rkes, at før 1807 vare Husene langs Volden meget lavere end nu, til­ dels helt uanseelige, saa K lokkernes Lyd lettere bares til Volden.“

Made with