FraDetGamleKongensKjøbenhavn

58

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

vinger hastede med at sætte overstyr. Denne Maade at fejre de bortgangnes Eftermæle og overhoved Ødselheden derved var ikke sjælden Gjenstand for skarp Dadel i Datidens Blade, navnlig i Soldins „Allernyeste Skilderi af Kjøbenhavn“ og i „Politivennen“. Dette førte vel nok til, at Uskikken form ind­ skedes, men den hævedes først fuldstændig i en senere Tid, da der fra Autoriteternes Side indførtes en passende Omord­ ning af Begravelsesvæsenet for Kjøbenhavn. Husets Indretning hos en borgerlig Familie i mere eller m indre tarvelige Kaar frembød adskillige karakteristiske Træk i Henseende til Udstyrelse og Møblement, hvorved den ikke saa lidt adskiller sig fra Nutidens Boliger. Herved kommer naturligvis Industriens Udvikling og Opsving i de forskjel­ ligste Betninger, saavel som de Krav, Nutiden stiller til Kom­ fort og Hygge, væsenlig i Betragtning. Værelsernes Antal rel- tede sig selvfølgelig for en Del efter Familiens Størrelse og Vilkaar, dog var det meget sjældent, at en af faa Personer be- staaende borgerlig Familie, selv om den var velhavende, havde flere Værelser, end den til daglig Brug benyttede. Herfra gjorde dog „Salen“ (ogsaa kaldet Stadsstuen) en Undtagelse, det i Reglen bedste og smukkest udstyrede Værelse, som altid hold­ tes propert og pænt, men ikke blev benyttet undtagen ved høj­ tidelige Fejligheder, eller naar der var et større Selskab, hvilket hørte til Sjældenhederne. Denne Skik, al holde det hedste Værelse som Sal og ikke at benytte det til daglig Brug, blev ogsaa dadiet af J. F. Heiberg i en Afhandling om vore offenlige Forlystelser i hans „Flyvende Post“. De andre Værelser bestod i Hovedsagen af en Dagligstue,' der i Reglen ogsaa blev benyttet til Spisestue, et lille Kontor eller Arbejdsværelse for Manden, et P a r Sovekamre, under­ tiden ogsaa et lille Gjæsteværelse og et Pulterkammer eller et Skabkammer. Man kjendte kun lidt til Gulvtæpper; var der et saadant, saa var det et saakaldet Fistetæppe, sammensat af Klædeslister; som oftest var Gulvet bestrøet med Sand, og i større Huse vare Gulvene bonede. Hovedmøblet bestod i et blankpoleret kolossalt Chatol af Mahogni eller Egetræ med Klap og mange Rum indvendig samt Skuffer nedenfor, tillige undertiden ovenfor forsynet med et Dobbeltskab med Døre af Spejlglas, indenfor hvilke Sølvskeerne hang i Rækker paa