FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

60

Brænde og Torv; Stenkul som Varmemiddel benyttedes ikke, Ovnene vare ikke indrettede dertil. Køkkenets Indretning var ligeledes i flere Henseender for- skjellig fra den nuværende. Ildstedet var opmuret, man kjendte ikke til de nuværende Komfurer, men der var Komfurgryder, Pander, Jydepotter o. desl. som Koge- og Stegeapparater. En Mængde Kobber- og Messingtøj af den forskj elligs te Art var opsat paa Hylder eller hang over Skorstenen, og det var Mad­ moderens og Tjenestepigens Stolthed at bolde det straalende blankt. I Huse, hvor man holdt paa det gamle, var Kokken­ rækkerne besatte med blanke Tintallerkener, der benyttedes til daglig Brug og jo ogsaa vare mere solide end Porcellæn og Fajance. Hvor dette havde fortrængt Tinnet, kaldtes dog Rækkerne i Køkkenet endnu bestandig Tinrækker. En ejen­ dommelig Indretning var den i Køkkenbordet anbragte Slag­ bænk, der kunde trækkes ud og tjente til Natteleje for Tyender. Slagbænken blev ogsaa i uformuende Folks Lejligheder be­ nyttet lil Sovested for Børn. For at der ikke skulde komme for megen Træk fra Skorstenen, var denne forsynet med Uøre, som bleve lukkede om Aftenen. Endnu skal nævnes som et Apparat, der blev benyttet i mange Huse, Dejgtruget, idet man foretrak at ælte Dejgen lil Rugbrødet hjemme og lade det bage hos Bageren, fremfor at købe det. Man vidste, at dette Brød var uforfalsket, og der sattes ogsaa stor Pris paa dette „Husbagerbrød“. Et uundværligt Apparat i Køkkenet var Fyrtøjet med Tønder, bestaaende af brændte Klude, Fy r­ sten, Staal og Svovlstikker. Vor Tid med sine Tændstikker har ikke nogen Forestilling om den Møjsommelighed, der under­ tiden var forbunden med al skaffe Ild med det nævnte Appa­ rat. En udbredt Handel med Svovlstikker ved Dørene dreves af fattige Folks Børn. „Svovlstikketøse“ var et bekjendt Skjældsord. Til Slutning skal jeg endnu nævne Rok, Garnvinde og Kar­ ter som temmelig almindelige i mange Huse. Endnu havde Industri og Fabrikvæsen ikke fortrængt den Husflid, der gik ud paa at forsyne Huset med Linned, Drejl og Damask, og som var en ret behagelig Underholdning i de lange Vinter­ aftener. Der blev sunget til den snurrende Rok, og der var egne Spindeviser. En Brodereramme hørte ogsaa med lil Nødven- digheds-Gjenstandene. Kun i fornemme og meget velhavende Fam ilier fandtes et taffelformigt Klaver eller Flygel (opretstaa- ende kjendte man ikke til den Gång), derimod var en Guitar meget almindelig og tjente til at akkompagnere Sange. Naar