FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

64

binde an med flere paa én Gang; han saa dog ikke ud dertil. Paran bad ham i gebrokkent Dansk om at lade ham i Fred og at skjøtte sig selv. Dette forstod Slagteren som Forknyt­ hed, han blev derfor deslo modigere og opførte nn en lignende Scene som den i „Kean“ ved at snappe Glasset fra Paran og tømme det lige for hans Næse. Da rejste denne, der ellers var det godmodigste Menneske af Verden, sig op, gik hen og aab- nede Vinduet ganske roligt, og i et Nu laa Slagteren udenfor paa Gaden. Et Par af hans Kammerater stormede nu løs paa Paran, men inden de saa sig for, kom de lil at spadsere den samme Vej som den første. Glæden herover var almindelig, thi Angriberne vare bekjendte Slagsbrødre, og fra den Tid var de ring en , der vovede at binde an med Paran, hvis Renommé vandt betydelig ved dette Eventyr. Ikke langt fra denne Dandsebod, omtrent hvor nu Viktoria- gaden er, var der et ejendommeligt Forlystelsessted. Der var en aaben Plads, som om Hverdagen afgav Plads for Lam og Faar og stundom ogsaa for Hornkvæg. Men Søndag Efterm id­ dag sad her en gammel Ivone med cl Borti foran sig, paa hvilket laa en saakaldet Humle, et Strengeinstrument, som man nu sjældent ser noget til. Dette trakterede hun med be­ tydelig Virtuositet, og altid sang hun en Sang, hvori Ynglin­ gen advaredes mod at indtræde i den hellige Ægtestand. El Par Vers af denne Sang, som hun, saa vidt jeg erindrer, aldrig skiftede med nogen anden, lød omtrent saaledes:

„Og ta ’er Du Dig en Ung, en Ung, Saa vil hun have Stads og Fjas, O vogt Dig, o vogt Dig vel for det, m in Ven! Og ta ’er Du Dig en Gammel, en Gammel, En runken, slunken Pulverliex, O vogt Dig, o vogt Dig vel for det, m in Ven!1’

Og allid var hun omgiven af en stor Skare Soldater, Bønder­ karle og dito Piger, som med den største Andæglighed hørte paa hendes Sang. Om de imidlertid drog sig den Lærdom til Nytle, som den gamle Kone, der aldeles intet havde tilfælles med Kirsten Giftekniv, idelig og evindelig gjentog, er det van­ skeligt at sige.

Men Hoved til trækningen var dog P r i c e s M o r s k a b s t h e ­ a t e r og V e s t e r b r o e s n y e T h e a t e r . Det førstnævnte var