FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

68

søge Raad, Efter at have adspurgt Casorti om forskjellige Ting, erklærede Lægen, at lian kun vidste ét Raad, det nem­ lig, at Patienten skulde søge Adspredelser, og at han saa- ledes en Gang imellem skulde besøge Casortis Theater for at more sig over P jerro ts grundkomiske Narrestreger. „Ak, ja ,“ svarede Casorti, „dette Raad vilde jeg gjerne følge, naar jeg blot var i Stand dertil.“ — „Hvorfor ikke?“ spurgte Lægen, „De liar jo vel nok Raad til en Gang imellem at spendere en tre Marks Penge.“ — „Del er ikke Aarsagen,“ var Svaret, „men der er en anden slem Hindring; jeg skal sige Dem, at jeg hæn­ delsesvis selv er Casorti.“ Forestillingerne bestod foruden Pantomimer af Linedands og ekvilibristiske Kunster. Som Linedandserinde udmærkede sig især Mad. P r i e e , Moder til Ad o l f og afdøde J a m e s P r i e e , en meget smuk ung Dame af en imposant Figur og med dejligt sort Haar, som i lange naturlige Lokker bølgede ned ad hendes Skuldre. Denne hendes Færdighed gik i Arv til hendes Son, C a r l P r i e e , der udmærkede sig som Bajazzo og Ekvilibrist, men døde i en ung Alder. De fleste af Pricerne medvirkede ogsaa i Pantomimerne i Forening med andre Med­ lemmer af Selskabet, saasom Jfr. C a s o r t i , senere gift med Ylolinspilleren J o a k i m P e t o l e t t i og Moder til Jfr. P e 1o- l e t t i , som h a r medvirket ved det Volkersenske Pantomime­ selskab paa Tivoli, Mad. F r i c h o n , L e d e t , den forhen om­ talte P a r a n , og W i n t h e r , gift med en Datter af den ældre Priee, v Efter at Selskabet havde spillet paa 1toft heat ret i Aarene 1801 og 1802, gav det om Sommeren Forestillinger i Dyre­ haven og om Vinteren i el Lokale paa Vesterbro i en der­ værende Ejendom ^nuværende Nr. 70, Slagtermester Ebstrups Sted), indtil del opnaaede at bygge sig et eget Theater paa en Plads lige overfor Skydebanen, .Eldre Folk ville endnu mindes den graumalede Bygning, der laa indenfor et Gitter­ værk, og hvorpaa der med hvide Bogstaver, omgivet af Kun­ stens Attributer, et Minervaluned, en Maske osv., var malet „Morskabstheator“, Saavidt vides, var det i 1818, at delle The­ ater toges i Brug, Der blev i Beglen spillet om Sommeren og l fteraaret, og disse Forestillinger vare næsten altid godt be­ søgte af alle Samfundets Klasser, naturligvis mest af Rorn. skjøn! Va \ u e ogsaa gierne drog derud for at gotte sig over Pjerrots Lojer. Af og lil foretog Selskabet out Vinteren en kunstrejse i Udlandet Efter den ældre Prfces og Cnsortås Død I Tyverne under-