FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

79

dommen vare ndkaarne til at udfri Fædrelandet af Absolu­ tismens haarde Aag og bringe det den ene saliggjørende F ri­ hed. Men for at forene det nyttige med det behagelige, gik jævnsides med Frihedssværmeriet ogsaa Courmageriet sin Gang, og det hed, at de franske Damer her stiftede adskillige ømme Liaisons. Monigatti sørgede ikke alene paa denne Maade i det Indre af sin Pavillon for sine Gjæsters Underholdning, — ogsaa udenfor samme beredte han Publikum en Adspredelse, som man dengang satte langt større Pris paa end nu, nemlig ved i Runddelen at lade afbrænde smaa Fyrværkerier, ved al -lade Balloner gaa op osv. Derfor hørte Monigatti for nogle og tredive Aar siden til Kjøbenhavnernes maitres des plaisirs , og hans Popularitet endte først med hans Død. Nogle Aar efter var ogsaa Tilladelsen til at have Pavillonen henstaaende i Runddelen udløben, og de nærboende Grundejere, for hvis Ejendomme den betog en Del af Udsigten, androg paa, at den skulde nedlægges. Men andre fandt, at det var Synd og Skam for et Sted, hvor man havde moret sig saa godt, og de henvendte sig med et Andragende til Domænebestyrelsen om, at den maatte blive staaende. En af dem, som havde underskrevet dette Andragende, fremkom tillige med en ejen­ dommelig Grund. Han mente nemlig, at man burde bevare Pavillonen med dens skinnende Lamper som et frelsende Fy rtaarn for den vejfarende, som uden en Lygte i Haanden vovede sig ind i Alleens Bælgmørke og ved hvert T rin stod Fare for at løbe mod et Træ, eller, hvad der var langt værre, at styrte ned i en Grøft og begraves i Mudderet. Men det hjalp ikke; en skjøn Dag var der et tomt Rum der, hvor Monigattis Pavillon havde staaet. En af de skjønneste Ejendomme, som laa paa højre Side i Alleen nærmest Monigattis Pavillon, var Mægler Gersons Lyst­ sted. Selve denne firkantede, hvidmalede Bygning var vel ikke videre anseelig, men det skjønneste var Haven, livor- paa Ejeren, som i sin Tid hørte til den kjøbenhavnske Han­ delsstands rigeste Matadorer, havde anvendt meget betyde­ lige Summer. Den havde en meget stor Udstrækning og var egenlig mere en Park end en Have. Der var her udmærket smukke Blomsterpartier, Græsplæner, Drivhuse, hvori der fandtes exotiske Væxter og de sjældneste Trær, som man