FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

89

skudt ved et Træ, som endnu staar ved Sidevejen til Josty’s Pavillon. Vogteren døde et Par Dage efter som en Følge af de Lemlæstelser, Løven liavde tilføjet ham. Det var først i Slutningen af det forrige Aarlmndrede, at man begyndte paa at omdanne Frederiksberg liave til, hvad den nu er. Impulsen hertil kan med Føje siges at være ud- gaaet fra den berømte Landskabsgartner Hirschfeldt, som i sin „Theorie der Gartenkunst“ i høj Grad dadlede den stive og kunstlede Stil, hvori Haven var anlagt, og tillige gav Anvis­ ning paa Anlæget af en Park paa Slottets søndre Side mod Valby. Dette blevøgsaa fulgt, idet man i 1784, da Frederiksberg i Stedet for Fredensborg udkaaredes til Kongens Opholdssted om Sommeren, begyndte at anlægge den nuværende Sønder­ mark. Dette Anlæg var alt i 1787 i den Grad fremmet, at Prof. O. Wulff i „Morgenposten“ nævnte Aar kunde sige: „Kjærkomment maa det være os, naar vi blive vaer, at der opstaaer en Landstrimmel, ikke fjern fra vore Volde, hvor Smag og Skjønhed, understøttet af den veldædige Kongehaand, fremlokker Naturens Yndigheder, hvor vi stundom, omringede af de stille landlige Glæder, kunne forgjætte Byens kjedsomme- lige Tummel. Søndermarken er denne Uskyldighedens F ri­ sted. Her ha r Kunsten og Naturen rak t hinanden Haanden og fremledet Skjønheder, hvorover Øiet smilende studser. Søndermarken er ved sin rummelige Udstrækning, sine Skov­ huske, sine nydelige Smaahøie, ligesom dannet til at vise yn­ dige Afvexlinger. Den Kant af Haven, som bøier ud til Valby, var særdeles skikket til at modtage nogle ukunstlede Prydelser. Her kneise de toppede Høie, herfra skuer Synet ud over frugtbare Sletter og Landsbyernes stille Vaaninger. Paa Høiens skjønse Sider skjærper Bonden sin Lee, Græsset svinder for lians Hug, og de vellugtende Høbunker fremstaa for vort Øie“, osv. Det synes at fremgaa af denne Beskrivelse, at Søndermar­ ken i sin Nyhed var tilgængelig for Publikum. Men var det dengang Tilfældet, saa varede det kun kort; Søndermarken blev lukket, og foruden den kgl. Familie havde kun nogle faa privilegerede Adgang dertil. Men hvorom al Ting er, saa lader det til, at den rene Smag, som paa en smuk og tiltalende Maade havde gjort sig gjældende ved Søndermarkens Anlæg, derfra ogsaa snart begyndte at udstrække sig til Frederiksberg Have; der er Grund til at antage, at det først blev overdraget til den kgl. Slotsgartner ved Frederiksborg, J. L. Mansa, at forandre Haven saaledes, at den engelske Smag gjorde sig