FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden 91 Frederiksberg Slot tjente, som tidligere anført, til Sommer­ opholdssted for de fleste danske Konger fra Frederik den Fjerde indtil Christian den Ottende. Hoflivet gav derfor Stedet og Omgivelserne et særegent, man kan maaske kalde det hø j­ tideligt Præg, især naa r der gaves storartede Banketter i Anled­ ning af fremmede fyrstelige Besøg, eller ved andre højtidelige Lejligheder. Hoffolkene, det store Tjenerskab, Officererne, Pa­ gerne udgjorde en broget Koloni, undertiden af en temmelig tvivlsom Natur. Der spandtes Intriger, politiske og upolitiske, og de til sin Tid temmelig løse Sæder gav Anledning til megen Omtale. For Elskovseventyr og Stævnemøder frembød de mør­ ke Buegange og de afsides liggende Gjemmesteder en gunstig Lejlighed, og Pagernes Spilopper, som undertiden gik betyde­ ligt over Grændsen for det sømmelige, gav Slof til rig Under­ holdning. Dis'se Pager, hvoraf der var et betydeligt Antal, og som hørte til Landets første Familier, vare iførte en præg­ tig Uniform, bestaaende af en højrød Kjole med gule Under­ klæder, hvide Silkestrømper og Guldgaloner. De havde en egen Skole paa Slottet og en egen Hovmester, som, skjønt han ofte nok anvendte sin Myndighed paa en streng Maade, dog ikke kunde tæmme de unge Menneskers Kaadhed. Især under Christian den Syvende, som, medens han var sindssvag, op­ holdt sig her langt ud paa Efteraaret, slog Pagerne ret Gjæk- ken løs og begik mangfoldige Udskejelser. Det hørte saaledes ikke til Sjældenhederne, at de gjorde Exkursioner til Frede­ riksberg Bv, trængte ind til Familierne, gjorde sig til Herrer over Fadebur og Kjælder, og vare en Skræk for c|e unge Piger. Der førtes Klager derover, men det nyttede kun lidet. Til- sidst blev det for broget, flere af Egnens Beboere rottede sig sammen, og en skjøn Aften fik Pagerne saa anselige Prygl, at de fandt sig foranledigede til at ophøre med deres Excesser, i det mindste paa dette Punkt. Den 10de September 1858 afsløredes Frederik den Sjettes Statue i Frederiksberg Have ligefor Indgangen. Intetsteds var en mere passende Plads, thi Frederik den Sjette elskede Frede­ riksberg Slot og Have, her henlevede han en Del af sin Barn­ dom og sin Ungdom, her tyede han ud, naar Sorger trykkede ham, her nød han et rent Familielivs tiltrækkende Glæder, og her befandt den kjærlige Landsfader sig midt iblandt sit Folk, som om Sommeren fyldte Haven. I sin Alderdom kunde han her mindes den Tid, da han ifølge Struensees Befaling, for, som det hed, at gjøre ham haardfør, tyndtklædt, med bart Hoved og undertiden med blottede Ben maatte gaa hele l i -