FraDetGamleKongensKjøbenhavn

92

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

mer udenfor Frederiksberg Slot i Regn og Slud uden anden Ledsagelse end sin Barndoms Legekammerat, den lille Tom Jones. Men hvis Hensigten med denne haarde Behandling virkelig var den, at styrke hans svagelige Legeme og at vænne ham til Tarvelighed og Forsagelse, som det jo hed, men af Struensees Fjender udlagdes paa anden Maade, saa opnaaedes den fuldstændigt. Trods sin spinkle Legemsbygning og sit af Naturen svagelige Helbred lykkedes det ham, ved ogsaa i sine Manddomsaar at udsætte sig for ethvert Slags Vejrlig og ved stor Tarvelighed i sin Levemaade, at naa en liøj Alder. Denne Tarvelighed viste sig i hans Ydre, som i hans hele Væsen. Fol­ det meste var han iført en simpel Militærfrakke, men man saa ham ogsaa i en gammel sort Kjole og med en Voxdugs- kasket ikke sjældent med hurtige Skridt gjøre sig en Prome­ nade paa Terrassen udenfor Slottet, ledsaget af sine Døtre Ca­ roline og Vilhelmine, som han holdt inderligt af. Offenlig eller ved Audienser viste lian sig i Generals- eller Admiralsuni­ form, hvoraf den første just ikke klædte ham synderlig godt. Han var temmelig uanselig og spinkel, hans Ansigtstræk vare ikke smukke, og de blonde Haar, som i hans Alderdom bleve sølvhvide, gav hans Fysiognomi noget blødagtigt, næsten noget undseeligt. Men lians blaa Øjne lyste af Venlighed og Godhed, og undertiden kunde de ogsaa, naar Bevidstheden af hans Værdighed vaagnede hos ham i al sin Styrke — og det skete ikke saa sjældent — lyne med Kongens Majestæt. I sin dag­ lige Omgang var han jævn, ligefrem, og skjønt han just ikke havde Ordet i sin Magt, og i Reglen var kort og but i sin Tale, idet han stødte Ordene frem, saa vidste han dog altid at vække Tillid, hvortil især bidrog, at han, naar det blot var ham muligt, søgte at imødekomme alle billige Ønsker og sjældent lod nogen gaa utrøstet fra sig. Derfor kaldtes han ogsaa Frederik den Ejegode. Det var ingen Overdrivelse, men det var et virkeligt Udtryk af den Følelse, som Folket nærede for ham. i 1 1 i i M I 1 Det hører ikke herhen at give et Billede af Frederik den Sjettes Liv og Karakter. Hvad jeg her vil meddele, hører med til de Minder, der knytte sig til hans Ophold paa Frede­ riksberg og til Datidens Folkeliv, som ved Kongens Nærhed og Deltagelse i samme fik et ejendommeligt Trylleskær. De Træk, som jeg skal anføre dels efter min Hukommelse, dels efter andres Beretninger, ville maaske ogsaa bedre end en ud­ førlig Karakteristik egne sig til at gjenoplive Billedet af en