FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden 95 en ualmindelig Vittighed og Satire, hvorved han var en Frygt for Hoffets Omgivelser. Han skaaiiede ikke engang Kongen, som nok kunde blive vred et Øjeblik, men dog altid bevarede sin Godhed for ham og gav ham talrige Beviser derpaa i den Haandsrækning, som Schrødersee, der næsten altid befandt sig i Pengeforlegenhed, ofte modtog. I 1814 var der anordne! en stor Takkefest i Anledning af Krigens Tilendebringelse. Schrødersee udeblev som sædvanligt fra Kirkeparaden, men mødte ved Taffelet. „Hvorfor var De ikke med i Kirken i Dag, Schrødersee?“ raabte Kongen, da han saa ham. — „Jeg var der, Deres Majestæt.“ — „Hvor var De da, jeg saa Dem ikke.“ — „Jo, Deres Majestæt, jeg opholdt mig bagved Al­ tret.“ — „Hvad vilde De der?“ — „Jeg vilde høre, hvad Vor­ herre sagde, fordi Deres Majestæt takkede ham .“ — „Nu, hvad sagde han?“ — „Han sagde: Ingen Aarsag!“ Af nogle af Schrøder sees Fjender, hvoraf han havde et stort Antal ved Hoffet, var det forebragt Frederik den Sjette, at han havde misbrugt sit sjældne Talent, til paa det mest skuffende at efterligne enhver i Tale og Gebærder, til og- saa at efterligne Kongen. Kongen blev opbragt over den­ ne Krænkelse af den skyldige Ærbødighed, og han fandt snart Lejlighed til i en Hofcirkel paa Frederiksberg Slot at henvende sig til Schrødersee med de Ord: „Jeg ha r ladet mig sige, at De saa fortræffeligt kan kopiere mig. Skaf mig nu ogsaa den Fornøjelse at se det; fremstit mig i det latterlige Lys, som De saa godt forstaar al give til Bedste.“ Forgæves undskyldte Schrødersee sig med sin fuldkomne Udygtighed til at kunne fremstille Hs. Majestæts Person; men Kongen trængte endnu mere ind paa ham. „Hvorledes kan De føle Dem genert ved i saa godt Selskab at give os nogle Prøver paa Deres Talent,“ udbrød den fornærmede Konge, „da De jo ikke h a r forsmaaet at producere det paa offenlige Steder?“ — „Deres M a je stæ t, “ stammede Schrødersee i pinlig For­ legenlied. „Ingen Indvendinger!“ vedblev Kongen, „tal mig nu til i min Maneer. Bild Dem nu ind, at je g er Kammerherre Schrødersee og De Kongen.“ — Lad det bære eller briste, tænkte Schrødersee; han traadle hen til Kongen og med lians Stemme og Manerer tiltalte han denne paa følgende Maade: „Jeg hører, min Herre, at De understaar Dem, undertiden at kopiere Deres Monark. Sker dette blandt Deres fortrolige Ven­ ner, saa vil Vi, skjønt det i ethvert Tilfælde ikke er passende, dog lade denne Spøg gaa upaatalt hen; men tillader De Dem en saadan Dristighed paa offenlige Steder, saa strider det