HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 42 - Overensstemmelse med det Syn, han havde paa Tiden, be­ stræbte han sig for at lade Foreningen virke baade til „Aandens Oplysning“ og til „materiel Fordel for Haandværks- standen“ . Fra dette sidste Synspunkt maa en Gruppe af Forslag opfattes, der ligeledes fremkom i Foreningens første Yirksomhedsaar, og af hvilke de allerfleste kom fra ham. Hertil hørte saaledes hans Forslag 0111 Indførelsen af en Adressebog for Haandværkere samt et andet, angaaende Nedsættelsen af en Komité, hvis Formaal han angav i de gaadefulde Ord, at „ved dens Virksomhed vilde Enkeltes Interesser kunne forbindes med det Heles og Foreningen derved naa til det Maal, den har sat sig, at arbejde for Haandværkerstandens Tarv“ . Det viste sig senere, at Me­ ningen hermed var, at Komiteen skulde gjøre opmærksom paa nye Afsætningsmidler, nye Spekulationer, indsamle sta­ tistiske Data o. Lign. I Sammenhæng hermed stod end­ videre forskjellige Forslag om Oprettelsen af „Magasiner“ , en af Tiden meget yndet Form for Handelsvirksomhed af Haandværkere, der navnlig fremtraadte i Møbel-Magasinerne. Paa Generalforsamlingen i Februar 1842 fremkom der saa­ ledes Forslag om Oprettelsen af en Basar eller et General- Magasin for Kjøbenhavns Haandværkeres Arbejder; endvidere drøftedes en Plan til et Magasin for Smede- og Gjørtler- arbejder. Paa samme Generalforsamling fremkom ogsaa Forslag — ligeledes stillede af Lasenius Kramp — om en hensigtsmæssig Mesterprøve ved Skomagerlavet og — nær­ mest som et Middel'til at undgaa de hyppige Lavstrætter — Forslag om en Forening af Snedkere, Stolemagere og Trædrejere i eet Lav samt om en Forening af Knapmagerne og Possementmagerne i eet Lav.

Made with