ValkendorfsKollegiumsHistorie

294526439

294526439

09.3769

VA L R ENDOR F S KOLLEG IUMS H I S TOR I E

VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE FRA DETS OPRETTELSE 1588 OG INDTIL 1865 MED EN KORT OVERSIGT OVER KOLLEG IETS H ISTOR IE FRA 1865 TIL NUT IDEN AF H. JØRGEN HELMS

MED KOMMUNITETETS UNDERSTØTTELSE UDGIVET AF VALKENDORFI ANERSAMFUNDET

KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1917

KØBENHAVNS __ K0Ä IP Ä ^ " 09.3 % hz < ir

FORORD Næ r væ r e n d e Fremstilling a f Valkendorfs Kollegiums Historie er skrevet p a a Opfordring a f V a l k e n d o r f i a n e r - s a m f u n d e t , der som et Led i sine Bestræbelser f o r at kn y tte g am le og unge Valkendorflanere sammen og vedligeholde deres Interesse fo r Kollegiet h a r ønsket at raade Bod p a a det h idtidige Savn a f en Skildring a f dets Historie og til denne Tankes Gennemførelse h a r søgt og opnaaet K o m m u n i t e t e t s Bistand. Det er m it Haab m e d nærværende lidet Opus i nogen Grad at have bidraget til den nævnte Opgaves Løsning og til F remme a f Valkendorflanersamfundets Formaal. De vigtigste K ilde r til Fremstillingen h a r været Kon- sistoriets Ak te r , f o r det XIX Aarhundredes Vedkom­ m ende tillige Universitetets tryk te Aarbøger, s am t Kol­ legiets g am le Protokoller og Regnskab sbøger; men ved Siden d e r a f er Oplysn inger til Kollegiets Historie hentet ru n d t om f ra de forskelligste Værker. Noter og Henvis­ n inger til Kildesteder findes bag i Bogen. Til hvert a f Bogens Afsn it er kn y ttet korte biografiske Meddelelser om kendte A lumn e r i vedkommende Periode, undtagen f o r Tiden 1865 — 1917, der i det hele kun er behandlet ganske oversigtsmæssigt. Til Bogens Tekst er føjet For­ tegnelser over Kollegiets Patroner, Eforer og Alumner. Kobenhavn, d. 1. Juli 1917. H. JØRGEN HELMS.

INDHOLD

Side FØRSTE AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS OPRETTELSE 13 Christopher Valkendorfs Køb a f H v id e k lo s te r ....................................... 15 Hvidekloster. Karmeliterkollegiets Oprettelse 1519. Kollegiets Virksomhed 1519—22: Povl Helgesen, Frans Vormordsen, Peder Laurentsen, Anders Liüng. Povl Helgesens Flugt fra København; Kollegiets Hensygnen og Opløsning (1522—30). Hvidekloster i adeligt Eje (1530—88)................................................................... 15 Valkendorfs Kollegium. Hvidekloster indrettes til Studenterbolig; tages i Rrug Sommeren 1588. Indvielsesfest 26. Febr. 1589 . . . 23 Christopher Valkendorf. Oversigt over hans Levnedsløb; hans Virk­ somhed som Videnskabernes Velynder og Reskytter...................... 24 Fu ndats og Statuter. Christopher Valkendorf udsteder Kollegiets Fundats 16. Juli 1595. Fundatsens Indhold. Statuter for Kol­ legiet. Love for Disputereøvelser paa Kollegiet.............................. 30 Christopher Valkendorfs D ø d ..................................................................... 36 ANDET AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE 1588—1664 ............................................................. 39 Kollegiets Styrelse. Konsistorium og Patron. Henning Valkendorf, Patron 1601, vil laane alle Kollegiets Penge 1624, dør 1626. Henning Valkendorf den Yngre, Patron 1626, inspicerer Kollegiet, kræver Regnskab, møder Uvilje hos Professorerne; udnævner Ikke-Studenter til Alumner, strides med Professorerne om Frem- gangsmaaden ved Udnævnelse af Alumner. Patronens økono­ miske Vanskeligheder, han vil laane af Kollegiets Penge, dør 1658. Glorup sælges, Valkendorfernes Patronatsret tvivlsom efter Gaar­ dens Salg; Christopher Valkendorf til Hessleholm anerkendes dog som Patron af Konsistorium .......................................................... ^1 Forvaltningen a f Kollegiets Kapital. Konsistorium overtager For­ valtningen 1595. Hegnskabsførelse ved de skiftende Rektorer. Stigende Vanskeligheder som Følge af Kejserkrigen og loi sten­ sonskrigen. Kapitalens Fremvækst dog normal indtil 1652.

8 Kapitalens Størrelse 1652. Distributsen til Professorer og Alum­ n e r.— Uregelmæssigheder i Fremvæksten 1652—62. Fejlen rettes 1663. Regnskabsførelsen overdrages en Efor 1664. — Forvalt­ ningen af Bibliothekets K a p ital.............................................................. 48 Kollegiets Bygninger. Skildring af Hovedbygning, Gaard, Auditorie- bygning og Have. Bygningerne skrøbelige, Have muren altid faldefærdig. Talrige, men utilstrækkelige Reparationer. Bom­ bardement 1658. Istandsættelse af Bygninger og Have ved Prof. Jørgen Eilersens H jæ lp............................................................................... 53 Livet pa a Kollegiet. Dagligt Liv. Inspektors Pligter. Disputere- øvelser og Forelæsninger i Kollegiets Auditorium. D istributserne ved Paaske og Mikkelsdag.— Uregelmæssigheder: Slagsmaal, Op­ sætsighed, Drukkenskab, Natteoptøjer, Ugudelighed, Dovenskab in. m. — Alumnernes Deltagelse i Universitetsfesten 1617. Kø­ benhavns Forsvar 1658—59. — Bekendte A lu m n e r..................... 60 TREDJE AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE 1664—1728 ..................................................................................................... 83 Kollegiets Styrelse. Eforerne. — Patroner: Christopher Valkendorf, har tvivlsom Ret til Patronatet, anerkendes dog af Konsistorium 1658, bliver svensk Undersaat; fordrer Regnskab, forlænger Alumnetiden ubegrænset paa Trods af Fundatsen, efterlignes heri af Hans Valkendorf, Patron 1690, svag Modstand hos Kon­ sistorium ; Alumni perpetui. Anonym Klage til Regeringen over Professorernes slette Forvaltning, bl. a. af Valkendorfs Kollegium (1707). Professorerne vil udrydde Misbrugene og udvise Alumnos perpetuos, geraader i heftig Strid med Hans Valkendorf, der im idlertid gaar i Krig (1707) og dør. — Christian Christopher Valkendorf, optræder som Patron 1707, afvises af Konsistorium 1708; Patronatet ophører. — Senere Præ tendenter til Patronatet. Familien Valkendorfs Tilbagegang og senere Berøring med Kollegiet. — Professorerne reformerer efter Patronatets Ophør (1708). Alumni perpetui fo rd riv e s....................................................... 85 Forvaltningen a f Kollegiets Kapital. De første Eforer besørger Kapitalen sikrere anbragt. Kollegiets Ejendomme i Lydinge brænder 1675, Tab som Følge heraf. Kapitalens Fremvækst ned­ sættes til det halve, standser helt fra 1703. — Distributsen til Alumner og Professorer. — Forvaltningen af Bibliothekets Ka­ pital, omhyggelig indtil 1678, siden som Regel det modsatte. Gaver til Bibliotheket fra: Jørgen Eilersen 1686, Frants Thestrup 1709, Povel Hersleb 1717........................................................................... 99

9 Kollegiets Bygninger. Deres fortsatte Forfald. Jørgen Eilersens Virksomhed for at standse dette. Udvidelse af Bibliotheks lokalet. Hyppige Omstyrtninger af Havemuren. — Haven; Jørgen Eilersens Omsorg for den; Peder Kyllingshorticulturelle Virk­ somhed; Anton Muus’ do. Fast Urtegaardsmandan tag es 107 Livet p a a Kollegiet. Konsistoriums Virksomhed for Disciplinering af Alumnerne: Artikler af 1673 og 1682. Forholdsvis rolige Tilstande paa Kollegiet. Alumni perpetui. Disputcreøvelser, Forsømmelser af disse, Professorerne skrider ind, Virkningen heraf. — En Alumne som Skuespiller. Alumnerne og Studenter­ væbningerne 1700 og 1716. Alumner som Ligbærere under Pesten 1711. — Kendte A lu m n e r................................................... 111 Branden 1728 ......................................................................................... 147 FJERDE AFSNIT: VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE 1728—1795..................................... 153 Kollegiets Bygninger. Det brandlidte Kollegiums Istandsættelse 1728—32. Alumnerne Hytter ind 1731. Omstyrtning af Have­ muren. Kollegiets elendige Tilstand 1742. Hævning af Havens og Gaardens Niveau, Restauration af Auditoriebygningen, Om­ bygning af Beboelseshuset, Opførelse af en ny Havemur (1742— 44). — Den restaurerede Bygnings Fugtighed. Senere Repara­ tioner. Indretning af Lejlighed til en Opvarterske. — Bygningerne assureres. — Haven; ødelagt ved Branden 1728, istandsættes 1747—49. Haveinspektorembede oprettes 1780 ............................ 155 Kollegiets Styrelse. Eforerne. Overtrædelse af Fundatsens Be­ stemmelser angaaende Kollegiets Formue; Indgreb i Kapitalen; F’orsømmelse af Fremvæksten. Nannestads og Holms Penge­ gaver (1760); Holm foranlediger conclusum consistorii af 10. Sept. 1760. Fremvæksten genoptages. Kapitalen vokser dog ikke paa Grund af Renteprocentens Synken. Stampeske Legat (1790). D istributsen til Alumner og Professorer. Stigende Skattebyrde. — Bibliotheket: Nyanskaffelser yderst sjældne. Gaver til Bibliotheket. Dets slette Tilstand og daarlige Pasning. — Vilkaarlig Ændring af Kollegiets Karakter: de studerendes Pladser reduceres til 13, 3 beslaglægges af Landmaalere. — Fremgangsmaaden ved Udnævnelsen af Alumner og inspectores collegii. Skærpelse af Kravene for Optagelse paa Kollegiet . . . 160 Livet p a a Kollegiet. Disputereøvelserne; Alumnernes Ulyst til disse; »Tractamenter« efter Øvelserne; Forbud mod disse. Disputereøvelsernes Art. — Kollegiets Tyende: Opvartersken;

10 Side hendes øgede Betydning og udvidede Virkefelt. Kollegiets dag­ lige Liv belyst gennem Alumnernes Kontraktermed Opvarter­ sken. — Hun installeres i Kollegiets Bygning(1794).................. 174 Branden 1795. Forberedelser til Jubilæumsfest paa Kollegiet; den store Ildebrand 6.—8. Juni, Kollegiets Brand 7. Juni. Skadens Omfang.......................................................................................... 178 Bekendte Alumner i Perioden 1728—95................................................... 179 FEMTE AFSNIT: VALKENDOBFS KOLLEGIUMS HISTORIE 1795—1865 ........................................................................................ 197 Kollegiets Bygninger. Genrejsningen efter Branden (1795—98). Beboelseshusets Fugtighed. Reparationer, utilstrækkelige til at afhjælpe Manglerne. Pengegave til Kollegiet fra H. F. Estrup (1836) besluttes efter L. Engelstofts Forslag anvendt til Indret­ ning af Studenterboliger i Auditorie- og Bibliotheksbygningen. Bibliotheket sælges (1841). Reinhardt (Efor fra 1840) udsæ tter Gennemførelsen af L. Engelstofts Plan, træffer i Stedet Foran­ staltninger mod Hovedbygningens Fugtighed. C. T. Engelstoft afløser Reinhardt (1845); L. Engelstofts Plan opgives, Auditorie- bygningen nedrives (1847). Nye Bestræbelser for at bekæmpe Fugtigheden; deres Resultatløsbed. Bygningens skandaløse For­ fatning 1862; dens Ombygning besluttes. Forhandlinger herom (1862—65). Kollegiets Nedrivning (1865).......................................... 199 Kapitalens Forvaltning. Kollegiets usle økonomiske Forhold efter 1813. Overvældende Skattebyrde. Vedvarende Underbalance 1814—25. Fremvæksten standser (fra 1813), genoptages (1844), ophører (1865). Alumnedistributsen nedsættes (1814). Professor- distributsen ophører (1819), genoptages (1844), ophører (1865). — Pengegaver til Kollegiet; Refusioner fra gamle Alumner i Anledning af Branden 1795. Obelitz’ Legat (1809), Riisbrighs (1809), Smiths (1812). Estrups Pengegave, skænket 1836, besluttes anvendt til Legat (1847). Eskildsens Legat (1841). — Kapitalens Stagnering 1795—1865 ............................................................................. 216 Alumnerne. Fremgangsmaaden ved Alumneudnævnelserne fast- slaas nøjere (L. Engelstofts Regler af 1839). Inspektorvalget gaar over til Alumnerne. — Kollegiets illegitime Alumner: 3 Land- maalere indtil 1830 (siden 1761—63), 2 Landmaalere 1830—35, 1 Landmaaler 1835—47. — Kollegiets Opvarterske afløses af en Portner (1816). — Kollegielivet uberørt af Landets og Kol- legielivets Genvordigheder; hyppige Fester. Alumner i »Kron­ prinsens Livkorps« 1801 og 1807, i Felttoget 1848—50. — Be­ kendte A lum n er....................................... 223

11 SJETTE AFSNIT: KORT OVERSIGT OVER VALKENDORFS KOLLEGIUMS HISTORIE FRA 1865 TIL NUTIDEN................. 251 Kollegiets B y g n in g ; væsentlig uforandret fra 1866 til Ombyg­ ningen 1913. Dog Udvidelse (1900) af den 1869 indrettede Læsestue; Alumnetallet (21 siden 1866) nedsættes ved den Lej­ lighed (1900) til 20. — Kollegiets Fin anser : tynges af Renter og Afdrag af Byggelaan; Fremvæksten (standset efter 1865) genoptages 1871. Byggelaanet afbetalt 1896. Distributsen til Alumner og Professorer. Nyanbringelse af Kollegiets Kapital 1908. Forskellige Tilskud fra Kommunitetet. Eskildsens Legat. Nye Legater (Albertis, Jubilæumslegat, Kalkos). — 300-Aars Fest den 26. Febr. 1889. Valkendorfianersamfundets Oprettelse (1905). — Ombygningen 1913; faste aarlige Tilskud fra Kom­ m unitetet .............................* . . ................................................................ 253 TILLÆG............................................................................................................. 263 Slægtstavle over Kollegiets P atro n e r................................................ 265 Fortegnelse over Kollegiets E forer......................................... 267 Fortegnelse over Kollegiets A lumner................................................. 269 Noter og H envisninger............................................................................ 294 Navneliste .................................................................................................... 301

BILLEDFORTEGNELSE

Side Christopher V a lk en d o rf............................................................................... 25 Valkendorfs Kollegium i Aaret 1748 ....................................................... 157 Frederik N annestad........................................................................................ 163 Henrik S tam pe................................................................................................. 167 Titelbladet til Ewalds Kollegiedisputats»De Paradiso«, 1 7 6 4 .... 187 H. F. E s tr u p ..................................................................................................... 205 Valkendorfs Kollegium ca. 1860, set fraSt. P ed erstræ d e .................. 211 Valkendorfs Kollegium ca. 1860, set fra H a v e n ............................... 213 Børge R iisb rig h ............................................................................................... 221 Det ny Valkendorfs Kollegium, opført 1865—66 ............................... 255 C. C. A lb e rti..................................................................................................... 257 J. H. K a lk o ....................................................................................................... 258 K. F ab er.............................................................................................................. 260 Valkendorfs Kollegium efter Ombygningen 1 9 1 3 ............................... 261

FØRSTE AFSNIT VALKENDOR F S KOLLEG IUMS O P R E T T E L S E

CHRISTOPHER VALKENDORFS KØB AF HVIDEKLOSTER U n d e r 4. Marts 1588 stadfæster Frederik II »tvende velb esegled e Skød eb reve1), lydendes paa Hvide­ k loster i vor Købsted København«. Ved det første, »paa Pergam ent«, erklærer »os elskelige Morten Beck til Barløsegaard, vor Mand, Tjener og Landsdomm er udi vort Land Fyn«, at han »med sin Hustrue og elsk elige Frue Anne Skougaards Vilje og Samtykke haver solgt, skødet og afhændet fra dennem og deres Arvinger til Christopher Valkendorf og hans Arvinger al den Lod og Anpart, som forhemeldte hans Hustru er arveligen tilfalden udi Hvide Kloster i København i Sancti Peders Stræde liggendes«. Det andet, »et Papirs Skødebrev«, indeholder Hr. A lexander Durham til Højsgaards Afkald »med hans Hustrues og elskelige Frue Mette Urnes Bevilling og Sajntykke og hendes egen Handå Underskrift paa al den Lod og Part, som hans Hustrue havde udi det H vide K loster«, hvilken de afhænder »fra dem og deres Arvinger til Christopher Valkendorf og hans Arvinger til evindelig Ejendom«. HVIDEKLOSTER H videk loster, som saaledes gik over i daværende R en tem ester, Christopher Valkendorfs, Eje og af ham b lev om dannet til Studenterbolig, kunde se tilbage

16 paa en lang og m inderig F o r tid 2). D enn e samm e Bygn ing, hvis sidste Rester holdt sig til Midten af forrige Aarhundrede og genn em alle d isse Aar gav Ly for v idenskabelige Studier og kamm eratligt Sam ­ vær, havde allerede saa tidligt som i B egyndelsen af XVI Aarhundrede været Bo lig for V idenskabsdyrkere, havde tilm ed for en T id været et af de vigtigste Arne­ steder for aandeligt L iv i Danm ark og hu set de be­ røm teste Forløbere for den reform atoriske Bevægelse her i Landet. Bygn ingens H istorie kan følges tilbage til Aaret 1517, og m u ligvis har den endda eksisteret en rum Tid forud for dette Aar. Den tilhørte dengang Karme- iiterordenen s K loster i H elsingør, og det var d enne T iggermunkeorden s Overhoved her i Landet, Provin - sialprioren , Professor i Th eo log i, Dr. Anders Christen­ s en , der gav Stødet til Bygn ingens Ophøjelse til et V idenskabens Hjem . L evende in teresseret for V iden ­ skabens F remm e som han var, fattede han den Tanke at oprette et klosterligt Kollegium af samm e Art som de, der fandtes ved m ange af Udlandets Un iversiteter, for E k sem p el i Paris og Oxford, hvor de Studerende slog sig samm en i fæ lles Bolig og dyrkede deres Studier under en Forstanders L edelse og under Iagttagelse af klosterlige Regler. P lanen vandt Bifald hos Kong Christian II, som selv in teresserede sig for at frem- hjæ lpe K øbenhavns h en sygn end e Universitet. Ved to G avebreve3) af 3. August og 8. D ecemb er 1517 skænkede han K arm eliterordenens K loster i H elsingør St. Jør­ gens Kapel og Hospital uden for Nørre Port med til­ hørende Gods paa den B etingelse, at Klostret paatog sig , foruden at besørge Gudstjenesten i Kapellet og Sygep lejen i Hospitalet, at oprette et Kollegium i den

17 Karmeliterk lostret tilhørend e Gaard i St. Pederstræde, hvor K losterbrødre kund e »studere og forbedres«, og hvortil ogsaa de andre studerende ved Københavns Un iversitet sku lde have Adgang. D esuden sku lde Or­ denen underho lde en Dok tor eller Baccalaureus i Th eo log ien , som hver Dag sku lde holde en theolo- gisk Forelæsn ing. I Løbet af 1518 arbejdedes der paa at om danne Karm eliterordenens Gaard i St. Pederstræde til Kol­ leg ium 4), og i B egyndelsen af 1519 var den rede til at tages i Brug. Søndagen den 3. April b lev de nær­ m ere B estemm elser om Kollegiets Ordning trufne paa Karm eliterordenens Provinsialkap itel i Landskrone, hvor det ogsaa fastsattes, hvilke Ordensbrødre der sku lde have Bolig paa Kollegiet. Ved A fgørelsen heraf sp illede P o v l H e l g e s e n fra Karmeliterklostret i H el­ singør en væsentlig Bo lle, og han selv b lev valgt til Kollegiets Forstander, ligesom han ogsaa sku lde be­ klæde det Em b ed e som Baccalaureus i Theo log ien , som Ordenen ved Modtagelsen af Kongens Gave havde forpligtet sig til at holde. I Løbet af de paafølgende Maaneder flyttede de dertil udvalgte Karm elitermunke sam t nogle faa Brødre af C istercienserordenen ind paa det nye Kol­ legium eller Hvidek loster, som det kom til at hedde efter Karmeliternes og C isterciensernes hvide Kutter, og Mandagen før P in se, den 6. Juni 1519, tog de offentlige Forelæ sn inger deres Begyndelse. I et T idsrum af godt tre Aar udfoldedes nu en liv­ lig videnskabelig V irksomhed i Hvidebrødrenes Kol­ legium . Studier var Hovedsagen , Munkelivet kom i anden Række, som det blandt andet fremgaar af den Omstændighed, at M edlemmer af to saa forskel- 2

18 lige Munkeordener som Karm eliterne og Cistercien- serne kunde lev e i samm e Bygn ing. Det var theo- logiske og hum an istisk e Studier, der dyrkedes i H vide­ k loster. Forstanderen P ov l H elgesen havde allerede i Karm eliterk lostret i H elsingør gjort sig bekendt som en Hader af Y ankund ighed og Overtro og som en iv ­ rig Ta lsm and for en Reform inden for K irken; i sin Egenskab af Forstander for K ollegiet og D ocen t i T h eo log i stræbte han nu at fremm e grundigere Stu­ dier og et dybere Kendskab til B ibelen , i hvilk en han ligesom Luther saa Grundlaget og Udgangspunktet for den sande Lære, uden dog at finde nogen Mod­ sætning m ellem den og det væ sentlige i den katholske K irkes Læ rdomm e. Selv ho ld t han daglig b ibelske Forelæ sn inger, særlig over det ny T estam en te, m en d esuden virkede endnu fire af Karm eliterbrødrene, F r a n s V o r m o r d s e n , P e d e r L a u r e n t s e n , A n d e r s L i u n g og M o v r i d s S a m s in g , som Lærere ved Kollegiet; H ol­ lænderen Frans V orm ord sen udmærkede sig særlig ved Lærdom i Hebraisk. Med Studiet af dette Sprog har Græsk sikkert været forenet, og paa Latinen lagde Pov l H elgesen saa m egen Vægt, at han varslede Under­ visn ingen s Ru in, om den la tinske Messe afskaffedes. Ikke m indre B etydn ing end Læ rdomm en tillagde Pov l H elgesen den m ora lske Vandel; med V idenskabelig­ h ed en , indskærpede han , bør et rent L evn ed være u lø selig t forbundet, thi »det er forgæves at kunn e Bog og være udyd ig og skalkagtig«5). K arm eliterkollegiets V irksomhed uuder den kraftige og ildfu lde P ov l H elgesen føltes som en Lu ftn ing fra de friere Rørelser m od Syd, fra den hum an istisk e og reformatoriske Bevægelse i Tyskland . De tre Aar, det bestod m ed Pov l Helgesen som Leder, er Glans

19 perioden i Københavns Universitets ældste H istorie. Paa Baggrund af Un iversitetets tidligere højst beskedne V irksomhed maatte K arm eliterkollegiet gøre et im po­ nerende Indtryk m ed dets Besæ tn ing af lærde Mænd og m ed en Forstander som Pov l Helgesen, »den store Mand, der m ed glim rende Navn i de h ellige V iden ­ skaber forkyndte de hellige Læ rdomm e«6). A llerede efter tre Aars Forløb forsvandt im idlertid dette »eneste Lyspunk t i vort ældste Universitets kort­ varige T ilvæ relse«7). Kollegiets Oprettelse skyldtes Kongens Naade og hans Gave; da dets Forstander forspildte Kongens Gunst, og denne tilbagetog sin Gave, var dermed Grundlaget for Kollegiets T ilvæ­ relse rykket bort. Pov l Helgesen havde oprindelig været yndet af Christian II som den, der paa een Gang kunde tjene hans P laner om at fremhjæ lpe Universitetet og hans Forsøg paa at faa den lu therske Lære indført i Dan ­ mark. Men i Løbet af 1521 fjernede Pov l H elgesen sig helt fra Luther som Følge af dennes Brud m ed Rom erk irken , og da Kongen en Gang spurgte ham om hans Mening m ed H ensyn til Luther og hans Læ rdomm e, svarede han m ed sin sædvanlige Fri­ mod ighed : »Hvad Luther skriver om Sæderne er ky­ n isk; hvad han skriver im od den kirkelige Gudsfrygt, den rom erske Pave og K irkens vedtagne Gudsdyr­ kelse, anser jeg for saa kættersk, at det ikke kan være det m e r e « 8). Ogsaa andre Forho ld bidrog til at bringe ham paa spændt Fod m ed Kongen; m en al- gørende b lev en Prædiken, som Povl Helgesen i August 1522 holdt paa Slottet, i hvilken han udlagde Texten om H erodes’ og hans Bolerske H erod ias’ Grusomhed m ed saa tydeligt H enblik paa Kongen selv og Dyveke, Q *

20 at Christian II ’s T aa lm od igh ed om sider brast. Otte Dage efter tilbagekaldte han sit Gavebrev paa St. Jør­ gen s Hosp ital og Gods, som han fem Aar i Forvejen havde skænket Karm eliterne i Eje »til evig Tid«. Fra da af tabte Karm eliterkollegiet sin Betydn ing. Pov l H elgese 11 fandt det raadeligst at forlade Køben­ havn ; endnu samm e Aar forfattede han sit første Skrift m od R eform ationen og ind led ed e derm ed sin siden stadig fortsatte lidenskab elige Kamp im od d enne; ogsaa Christian II angreb han i de vo ld som ste Ud­ tryk; »den berygtede Tyran« er den B enæ vn else, han siden stedse anvender om d enne Konge. B rødrene i Hvidek loster, hvem han efter eget Si­ gende havde vist den største H engivenhed og Omhu, »forvandledes efterhaanden til U lv e « 9), idet de n em ­ lig fortsatte ad den Bane, de m ed ham var slaaet ind paa, og sluttede sig til R eform ationen . F lere af dem tæ lles b landt dens ypperste Forkæmpere, saaledes F r a n s Y o r m o r d s e n og P e d e r L a u r e n t s e n . D en først nævnte arbejdede endnu i Aaret lo2S samm en m ed P ov l H elgesen , der b istod ham m ed han s Oversættelse af Davids P salter; m en det følgende Aar optraadte han aabent som Lu theraner, og da han for første Gang prædikede i Frue Kirke, vakte han Kann ikernes Raseri i den Grad, at de under Raab og Larm jog ham ned af Præd ikestolen . Han forlod nu sin Bolig i Hvidek loster og drog til Malmø, hvor han b lev Lærer ved den nyoprettede Præsteskole. Her fik han til Kollega Peder Laurentsen og optraadte i Foren ing m ed ham som Prædikant, og begge polem isered e de i drøje Ord m od deres tidligere Lærer og Kollega Pov l H elgesen . Efter Reform ationens Ind førelse fulgtes de til Lund , hvor Frans Yorm ordsen b lev den første

21 lu therske B iskop , m edens Peder Laurentsen b lev Lek­ tor i Th eo log i ved Domk irken . De deltog begge i Udarbejdelsen af K irkeordinansen og har da her som Medarbejdere bl. a. endnu en tredie forhenværende Hvidebroder fra Kollegiet i St. Pederstræde, n em lig Anders L iung, der havde op- traadt som Reformator i Landskrone og siden b lev Provst og Sognepræst i Malmø. Af Karmeliterkollegiets øvrige Beboere vides ogsaa Mourids Sam sing og Mogens Sten at være bleven Sognepræster; om Resten vides intet nærmere; m en sandsyn ligvis er ogsaa de gaaet over til L u th eran ism en ; i det m indste gæ lder det om alle dem , der kom ind paa Kollegiet ved dettes Oprettelse, at de, efter Povl H elgesens S igende, »faldt fra den Lydighed , de skyldte K irk en«10). Om Hvidek losters H istorie efter Pov l H elgesens Flugt i 1522 foreligger i det h ele kun sparsomm e Oplysnin­ ger. Det havde aldrig været noget egentligt Kloster og b lev det m ed sin efterhaanden lu theran iserede B e­ sætning stedse m indre, og i 1530 ophørte dets T ilvæ­ relse som K loster ogsaa af Navn . I 1529—30 var Hovedstaden b leven vundet for Re­ form ationen , hvis Bølger nu slog op om h ele Landet og rev K lostrene over Ende. Særlig gik det ud over T iggerk lostrene, deriblandt Karmeliternes. Under disse F orho ld skilte Ordenen sig af m ed sin Gaard i St. Pe­ derstræde; den oven om talte Anders L iung, der paa det T idspunkt var Prior for Karm eliterklostret i Lands­ krone, afsluttede en Kontrakt m ed Borgmester og Baad i København om Hvidek losters Overgivelse til B y e n 11). D enn e Kontrakt stadfæstedes i 1530 af Povl H e lg esen 12), der nu var Karmeliterordenens Overhoved

22 her i Danm ark . Kontrakten kom im id lertid ikke til Udførelse. A llerede i 1529 havde Frederik I skænket H videk loster til K n u d G y l d e n s t j e r n e 13) , skøn t Byg­ n ingen tilhørte Ivarmeliterordenen og endnu hu sede Karm elitermunke. I 1530 indberettede Gyldenstjerne til Kongen , at Munkene nu havde forladt Hvidek loster, hvorefter K ongen udstedte et nyt Gavebrev, i hvilket han skænkede Knud Gyldenstjerne og hans Arvinger H videk loster »med al dens rette E jendom , Huse, Byg­ n ing, Gaardsrum og Haverum udi sin Længde og Bredde til evig E jendom «; dog skal Knud Gylden­ stjerne, hvis der endnu er nogen Karmeliter tilbage, »stille dem tilfred s«14). Saaledes gik H videk loster over til Knud Gylden­ stjerne, den Mand, der i sin Tid var b leven fængslet og forvist af Christian II som m istænk t for Delagtig­ hed, samm en m ed sin Fætter Torhen Oxe, i Gift­ m ordet paa D yvek e; som senere fik det H verv at føre Christian II fra K øbenhavn til Fangenskabet paa Sønderborg Slot og ved den Lejlighed rasende rev den gy ldne Y lies fra den fangne Konges Bryst, og som endelig b lev Christian I ls Bevogter paa Kallund- borg Slot, hvor han var L en sm and . Længe b lev det dog ikke i han s B esidd else; B igsraaden Johan Urne til Rygaard og Engestofte, der døde 1537, har været dets Ejer og efter ham han s Enke Anne R ø n n o v 10). Fra h ende gik det i Arv til h endes Døtre, Anne Urne, der b lev gift m ed Jørgen Skougaard til Skougaard, og Mette Urne, der bragte sin Mand, A lexander Durham , Højsgaard i Medgift16). Jørgen Skougaards og Anne Urnes Datter Anne fik sin Moders Part i Hvidek loster, og vi har set, hvorledes Christopher Y a lkendorf i 1588 tilkøbte sig Bygn ingen af h ende og h endes Mand,

23 Morten B eck til Barløse, og af Mette Urne og hendes Mand, A lexander Durham til Højsgaard. VALKENDORFS KOLLEGIUM Straks efter Overtagelsen af Hvidek loster tog Chri­ stopher Va lkendorf fat paa Bygn ingens Istandsættelse og indrettede i den gam le Karmelitergaard den Stu­ denterbolig, der som »Valkendorfs Kollegium« i vek s­ lende Sk ikkelse har holdt sig til vore Dage. A llerede i August Maaned har Arbejdet været saa vidt frem­ skredet, at det ny Kollegium kunde tages i Brug. I en Ded ikationsskrivelse fra den m ed icin ske Professor, Dr. Anders Lemvig, dateret den 19. Aug. 1588, lov ­ prises nem lig Valkendorf, bl. a. fordi han »grundede det berømm elige Valkendorfske Kollegium og opret­ tede det m ed store Omkostninger og bestem te det til Studenternes bestandige Brug, at de ikke alene kunde have b ekvemm e Boliger der, m en ogsaa rundelig tor­ sørges der i andre Maader«17). T il Lemvigs Lovtale slutter den theo logiske Professor, Dr. Hans Slangerup, sig og henfører ligeledes Kollegiets Oprettelse til Aaret 1588, idet han »genkalder i Erindringen den højsin­ dede Christoffer Valkendorfs M enneskekærlighed og sjæ ldne Godhed«: . . . . »Han berigede i 1588 i ikke ringe Grad de lærdes Sam fund. Den meget ædle og saare forstandige Mand, der i høj Grad nærede kor­ kærlighed for de studerende, opførte nem lig en meget rumm elig og prydfuld Bygning, og i Forstaaelse af, at han ikke paa nogen bedre Maade kunde forplante sit Navns Pris og Mindet om sine Fortjenester til Efterverdenen, eller paa mere berømm elig Maade gøre sig fortjent af Guds Kirke, end om han offentligt af

24 sine Midler understøttede R elig ion en og de trængende Studenter, bestem te han , drevet af en redebon F rom ­ hed og hæderfuld Godhed, den saare prægtige og nys for egne Midler opførte m eget rumm elige Bygn ing til Brug for en Skare S tuden ter«18). Yderligere Oplys­ n inger om Kollegiets æ ldste H istorie ydes os af en a f dets første Beboere, Peder Christensen*), i hvis endnu bevarede D a gb o g 19) læses under Aaret 1588: »1.—2. Oktober drog jeg ind paa Valkendorfs Kolle­ gium m ed N iels F ind Achab som Kontubernal«. Af samm e Dagbog erfarer vi, at Kollegiets Indv ielse fej­ redes af Y a lkendorf ved et prægtigt Gilde den 26. F e­ bruar 1589. T il dette havde Stifteren ladet Peder Christensen indbyde sam tlige Professorer og alle Kø­ b enhavn s Præster og Kapellaner. Dette ærværdige Selskab gav Festen det fornødne højtidelige Præg uden derfor at lægge en Dæmper paa Munterheden; Chri­ stopher Ya lkendorf selv aflagde i Dagens An ledn ing sin van lige Strenghed og gav de to K on tubernaler N iels F ind og Peder Christensen en Daler hver, »for v i vår først lystig«. CHRISTOPHER VALKENDORF Oprettelsen af Valkendorfs Kollegium var et Led i en Række af Bestræbelser fra det Stifters Side for at gavne V idenskaben og dens Dyrkere. Der har været stridt m eget om , hvorvid t Yalkendorf, der viste saa *) Peder Christensen var Alumne 1588—91, siden Huslærer paa en sjællandsk Herregaard og Hovmester for sine Elever paa Udenlands­ rejser. Han døde 1610 som Sognepræst i Vejle.

25 m egen Interesse for Lærdom , selv har været i Besid ­ delse af boglig Dannelse. Hans L iv form ede sig just ikke paa en Maade, der maatte begunstige lærde

CHRISTOPHER VALKENDORF Efter Maleri paa Glorup.

Sysler, som det m ed tilstrækkelig K larhed vil frem- gaa af et hastigt Overblik over hans L evn ed sløb 20). Han var født paa Glorup den 1. September 1525. Efter Faderens, H enn ing Valkendorfs, Død 1535 b lev han Ejer af Glorup, først i Foren ing m ed sine Søskende,

26 senere alene. I en ung Alder traadte han i Statens T jeneste, 1551 var han en af Kongens Sekretærer, tre Aar senere fik han sit første Len , og i 1556 udnævn tes han til den vigtige Post som L en sm and paa Bergen- hus. Han ku ede med haard Haand de tyske Køb­ mænd , som h id til havde udøvet et tyrann isk Herre­ d ømm e over Bergen og derm ed b ehersket den norske H andel til Skade for Landets egne Indbyggere. I 1559 kaldtes han hjem af Frederik II for to Aar senere at b live send t til L ivland og Øsel, der var b leven over­ draget Kongens Broder Hertug Magnus, hvis Raad- giver Va lkendorf nu sku lde være. Seks bevægede Aar tilbragte han i d isse fjerne Egne optaget af at hævde Hertug M agnus’ H erredømm e over for Russere og Svenskere, tyske R iddere og Polakker, indvik let i Stridigheder m ed Adelen og ofte paa spændt Fod m ed H ertugen selv. I 1567 kaldtes han h jem , havde i det følgende Aar forskellige vigtige Hverv i Norge, anvendtes derefter ved F orhand linger m ed L iibeck , var fra 1569—71 L en sm and paa Island , 1571—73 paa Gulland. Efter paany at have virket i Norge ud ­ nævntes han i 1574 til R en tem ester og ledede fra 1575 af, da Peder Oxe døde, og ind til sin Afgang som Ren tem ester i 1589, R igernes F inan ser m ed overlegen Dygtighed. I 1577 optoges han i Rigsraadet; to Aar senere b lev han S tatholder i København og viste sig i d enne Egenskab som en sand Velgører over for Staden, ikke m ind st ved de talrige Bygningsarbejder, han iværksatte og tildels understøttede af egne Midler; b land t andet udbedrede han Byen s Fæstn ingsværker, lod opføre et nyt Vejerhus, »det skønne«, i den op ­ fyldte Strand, »som Ingen havde tænkt eller troet, at der sku lde have nogen T id kunnet staa Hus d erpaa«21),

27 forsynede N ikolaj Kirke og H elligaandskirken 'med Taarne, og var saa ivrig for d isse Arbejders G ennem ­ førelse, at han selv tidt gik op paa Muren til Mur­ m estrene og »underviste d em « 22). Sam tidig m ed Stat- holderpo sten , som han bek lædte ind til 1584 og paany fra 1595 til sin Død , overtog Valkendorf T ilsynet m ed H olm en s og K ronens Søfolk; desuden mod tog han stadig Tid efter anden nye Forlen inger, saa at han efterhaanden havde haft Len i alle D ele af den dan­ ske Krones Lande undtagen Jylland. Efter Frederik Ils Død 1588 fik Va lkendorf Sæde i Formynderregeringen , ind en for hvilken han u tv iv lsom t var den betydeligste Kraft. Han skabte sig im id lertid mange Modstandere og indvik led es i forskellige Processer. Særlig Betyd­ n ing fik den, der drejede sig om Valkendorfs Forho ld til Fribytteren Mogens H ejnesen , m od hvem han an­ k lagedes for at have øvet for hurtig Retspleje, idet han havde ladet ham henrette uden at give Lejlighed til, at den over ham fæ ldede Dødsdom kunde ind ­ ankes for en Herredag. Sagens Udfald gav den h en ­ rettede Sørøver fuld Oprejsning; Valkendorf maatte gaa paa Forlig og betale hans Enke en betydelig Er­ statning. Efter denne opsigtsvækkende Affære ud- traadte Va lkendorf af Regeringsraadet, i hvilket han dog senere gentagne Gange vikarierede, naar noget af dets Med lemmer fik Forfald. I 1594 var han som Regeringskomm issær paa Gulland og Bornho lm i An­ ledn ing af Indbyggernes Klager over uretfærdig Be­ hand ling fra de kongelige Fogeders Side. To Aar efter, da Christian IV selv overtog Regeringen, ud­ nævntes Valkendorf til R igshofm ester og sad inde m ed dette Em h ed e tillige m ed Statholderposten ind ­ til sin Død den 17. Januar 1601.

Det er let at se, at Christopher Valkendorf, hv is L iv var een rastløs V irken i Statens T jeneste, ikke kan have haft m egen Tid til lærde Studier. Den danske H istoriker Slange siger da ogsaa rent ud i sit Værk om Christian IVs H istorie, at Va lk endorf aldrig havde studeret eller været oplært i boglige K un ster23), og siden han s Tid har m ange gentaget den samm e Paa­ stand. H erim od hæ vd e s24), og sikkert m ed Rette, at V a lk endorf nok alligevel har fundet Stunder at dyrke V id enskaben ; han leved e jo paa en T id, da danske Adelsmænd lagde m egen Vægt paa Kundskab og D an ­ nelse; det er da paa F orhaand lidet sandsyn ligt, at han , som var og ansaas for at være en af Landets ypperste Adelsmænd , som genn em et langt L iv i Statens T jeneste havde naaet til at bek læde tiere af Rigets vigtigste Embeder, at han sku lde have været en ulærd og derm ed efter h in e T iders Opfattelse en udannet Mand. Men K endsgern ingerne gør d enne Antagelse endnu m indre rim elig. Anders Sørensen Vedel, der nøje kendte Valkendorf, om taler ham som »ædel ved Byrd, ved Mandighed og Læ rdom og k a l­ der ham »Lærdomm ens og de lærdes vellærde Vel­ ynder« ; Jon Jacobsen V enu sinu s, den lærde Præst ved H elligaandsk irken , skrev latinske Vers til V a lk en ­ dorf, hvad han vel næppe vilde have gjort, 0111 d enne ikke forstod noget deraf, saa m eget m indre, som han ogsaa gav sig af m ed at skrive danske D igte; den Bogsam ling, Va lk endorf skænkede sit K ollegium , og som sikkert har udgjort en Del af hans eget B ib lio - thek , bestod ud elukkende af la tinske Skrifter. Men ikke m indst tyder den store Interesse for V iden ­ skaben , som han altid lagde for Dagen , paa at han selv har hørt til dens Dyrkere. A llerede mange Aar

29 før han grundede sit Kollegium , understøttede han fattige Studenter, dels ved daglig at lade dem spise ved sit Bord, dels ved at give dem Penge til Bøger eller til S tud ieopho ld i U d land et25); saaledes havde den ovennæ vn te Professor Hans Slangerup Valken- dorfs Gavm ildhed at takke for, at han i sin Ungdom havde kunnet studere ved tyske Un iversiteter26). Det skete da ogsaa, at Studenterne henvend te sig til ham som til en Velynder og Beskytter; Nytaarsnat 1581 fandtes følgende Verslinier skrevet paa hans ligesom paa B iskop Pov el Madsens og Professor Anders Lav­ ridsens P o r te 27). Med andre Ord, der k lagedes over, at velhavende Studenter nød Kommun itetet i deres Sted, som trængte dertil. Det b lev um iddelbart efter overdraget de tre Mænd, til hvem Klagen var rettet, at undersøge, hvor­ vidt den havde noget paa sig. Senere h en fik Valken- dorf paa Embeds Vegne m ed Kommun itetet at gøre, idet han i sin Egenskab af B igshofm ester i Følge Kommun itetets Fundats havde Overtilsynet med denne S tiftelse28). I det hele taget havde B igshofm esteren , ved S iden af Universitetets egentlige T ilsynsm and , Kansleren, m ed de akadem iske Forho ld at g ø r e29). Han viste da ogsaa en levende Interesse for den nye Un iversitetsbygn ing, som i hans sidste Leveaar var under Opførelse, og som indviedes den 26. Juni 1601, knap et halvt Aar efter Valkendorfs Død. Dette be­ vidner Professor N iels Krag i sin Indvielsestale med de Ord: »Velsignet være dit Minde, du højt fortjente Valkendorf, som vi har set, trods dine mange Forret De rige Studenter æde Kongens Kost, De fattige lide baade Hunger og Frost.

30 ninger i Rigets An liggender, næ sten daglig at vandre hen for at liave Øje m ed Værkets Frem gang og give d ine Raad og A n v isn inger«30). H vorledes det nu end har staaet til m ed Valken- dorfs egen boglige Læ rdom — lige til det sidste har han altsaa bevaret den lev end e In teresse for Vi­ den skabens Tarv, som han i sin Tid havde lagt for Dagen ved Oprettelsen af Valkendorfs K ollegium . FUNDATS OG STATUTER D en nye S tuden terbolig havde i 1588 faaet Hus og Grund og var b leven taget i Rrug, m en m ang lede endnu adskilligt i at være en fuldt færdig Institu tion . Der var ikke udstedt nogen Funda ts for K ollegiet og ikke hen lagt nogen særlig Kapital til dets Ved lige­ h o ld else og til Underhold for A lum nerne, som derfor 1 de første Aar understøttedes d irekte af Valkendorfs Midler. H erom vidner Peder Christensens D a g b o g : »Den 25. N o vem b er [1588] gav Va lk endorf os 1 Daler, 2 A len sort Engelst, 5 A len Sardug, 5 A len Lærred«. »Den 2. Februar 1589 gav Christopher V a lk endorf m ig en Daler«; »den 15. Februar gav Christopher V a lken ­ dorf os hver »et Hundred Stived«. »Den 16. Juli gav Chr. V. m ig 3 Dalere. Gud bevare ham«. »Den 4. September 1590 gav Chr. V. m ig 5 Daler«; »Chr. V. gav os 1000 Stived , til hvert Kamm er 90«, osv. osv. D enn e foreløb ige T ilstand b lev der gjort End e paa 1595, da V a lk endorf skænkede Kollegiet en Kapital og i en F un d a ts 31) traf R estemm elser angaaende dennes Anvendelse sam t om Kollegiets Styrelse og dets For­ h o ld i det h ele taget. Funda tsen er dateret i6 . Juli 1595. I denne erklærer Stifteren højtideligt: »Jeg,

31 Christopher Va lkendorf til Glorup, kendes m ed dette m it aabne Brev, at jeg, Gud A lsommægtigste til Ære og fattige Personer, som v ille lægge V ind paa dennem , lære og forbedre dennem udi boglige Kunster,haver undt og givet og nu m ed dette m it aabne Brevunder og giver et m it Hus og Gaard m ed Gaardsrum og Haverum , som liggendes er her i København i St. Peders Stræde, som jeg til fattige Personers Vaaninger og Boliger købt og bygget haver. Og dertil m ed haver je g givet til fornævnte m it Hus, til at holde det ved Hævd og Magt, og til samm e Personers Op­ ho ld og Bedste, som derudi kunn e komm e at bo, Seks Tusinde, Et Hundrede Rigsdaler, som sku lle udsættes paa Rente, fornævnte Studentere og Hus til Bedste«. Kapitalens Forvaltn ing saa vel som T ilsynet med Kollegiet overdrages Universitetets Rektor og Profes­ sorer. For Kapitalens Anvendelse gives detaillerede Regler. D en deles i 3 D ele, paa 4000, 2000 og 100 Daler, og hver Del faar sin særlige Bestemm else. Ren ten af de 4000, 200 Daler aarlig, skal deles m el­ lem Professorerne og Kollegiet, saaledes at Profes­ sorerne faar 30 Daler aarlig »for deres Umage«, m e­ dens de 170 anvendes til Ved ligeholdelse af Kollegie- bygn ingen og til Fordeling m ellem A lum nerne. De 2000 Daler skal være Fremvækstkapital. Den aarlige Rente, 100 Daler, maa aldrig forbruges, m en skal op­ lægges, ind til den hvert 10de Aar beløber sig til 1000 R igsdaler; saa skal denne Sum lægges til de 4000 Rigs­ daler og udsættes paa Rente samm en med dem . Saa­ ledes vil Kapitalen hvert 10de Aar forøges m ed 1000 Rigsdaler. For hver Gang dette sker, skal Profes­ sorernes Portion stige med 5 Daler og Kollegiets og

32 Studen ternes m ed 45. R en terne at de 100 Daler, som aarlig oplægges, m ed andre Ord, Sm aarenten eller Rentes Ren ten af F rem væk stkap italen , tilfalder Pro­ fessorerne. — D en tredie og m indste D el af Kollegiets Kapital, 100 Daler, skal være B ibliothekskapital, og den s Renter, 5 R igsdaler, skal hvert Aar anvendes til Indkøb af Røger til Kollegiet. Som a lm ind elig Regel fastslaar Funda tsen , at der a ld r ig m a a tages op a f Kapitalen. Ikke engang i T il­ fæ lde af K ollegiebygn ingen s Ødelæggelse ved Ildebrand eller paa anden Maade maa dette finde Sted. D enn e R estemm else understreges stærkt, og lige saa ind ­ stændigt kræves det, at hver D el af Kapitalen skal anvendes i sit særlige Øjemed og ikke i noget andet, hvad der saa end maatte indtræffe. Og for en S ikker­ heds Skyld vend er Stifteren sig i Funda tsen foruden til Professorerne ogsaa til a lle andre, der kunde tænke paa at gaa Funda tsen s R estemm elser for nær: »Sku lle ikke heller m in e Arvinger, eller nog en anden , hvem det være kund e, have nogen Magt d enne m in gode Vilje og Gavebrev at form ind sk e eller forandre fornævnte Studenter og Hus til nogen Skade i nogen Maade, en ten form edelst gejstlig eller verdslig Ret, Hjælp eller Ristand i nogen Maade, ved Guds Vredes Hævn og Straf«. A lum nern es Antal fastsættes af Funda tsen til 16 Personer, som m aa bo paa Kollegiet »i fem sam fu lde Aar og ikke længer«. Som Kvalifikationer kræves, at de skal være Studenter, »som ville vare deres Rog og Studering og v ille k omm e i Hu, hvorfore de ere b e­ vilgede at bo i samm e Hus«. Viser nogen sig ikke at op fylde d isse Betingelser, »dennem sku lle de Høj­ lærde have fu ld Magt at udvise og forvise af samm e

33 Hus og ikke jeg eller m in e Arvinger have nogen Magt derim od at sige i nogen Maade. Men jeg v il herom ven ligen have forbem eld te Højlærde ombedet, at de flitteligen herud i v ille have et kristeligt Indseende, som de v ille ansvare for Gud, saa at jeg ikke tilsteder Æ selet at tage Foderet fra Lammet«. Medens saaledes det alm indelige T ilsyn m ed Kolle­ giet betroes Professorerne, »skal altid en af samm e 16 Personer, som dygtig og tjenlig er, forordnes til at have dagligt T ilsyn til samm e Studentere, som i fornævnte Hus hoendes ere, at ingen af dennem fører et usk ikkeligt eller letfærdigt Levned med Drik og S lagsmaal eller i andre Maader: Og at Døren ud til Gaden b liver tilluk t om Aftenen til rette Tid, efter­ som Professores det efter T idsens Lejlighed befaler. Og skal den Person , som hertil betroes, have sin Vaan ing i det Kammer, som er Østen ved Gadedøren«. »Dersom nogen af de Personer findes at sætte dennem m odv illig op im od hann em , m ed Ord eller Gerning, da skal han give det Professorerne tilkende, og hvil­ kens Brøst som i saa Maade tindes, sku lle de straks uden Und skyldn ing forvise af Huset«. De S tudenterne tilkomm end e Penge skal udbetales dem to Gange om Aaret, ved Paaske og til Mikkels­ dag. Dog træffer Va lkendorf den hensigtsmæssige B e­ stemm else, at de ved Paasketid kun skal have en Tredjedel af Pengene, m edens de to Tredjedele ud­ betales dem til M ikkelsdag, da V interen forestaar; »thi de have da m est b ehov til Klæder, Ild, Ved og Lys«. Ved Fordelingen af Pengene begunstiges »den Person, der skal have T ilsyn til de andre Studentere«; »han skal have halvanden Gang saa meget som en af de andre P ersoner for sin Umage«. 3

34 A lum nerne skal udnæ vnes af Stifteren og efter hans D ød af han s Arvinger paa Sk joldsiden , »som boend es er paa Glorup«. De skal have Retten til »fri og ube- h indret at unde og tilstede hv ilk en P erson os lyster« Kamm er og Underhold paa Kollegiet, dog m ed den Ind skrænkn ing, at det kun maa gives til Personer, der »ville forbedre d ennem ud i deres Bog og føre et godt Levned«. Stifteren og efter ham hans Arvinger skal altsaa være Kollegiets Patroner; iøvrigt tillægger Funda tsen dem ingen yderligere Rettigheder udover, at de hvert Aar kan forlange Regnskab for Indkøb ene til B ib lio th ek e t; om nogen alm ind elig Regnskabs­ aflæggelse fra P rofessorernes Side over for Patronen er der derim od ikke Tale. De er nærm est kun bundne ved deres Samvittighed, som det fremgaar af Funda t­ sens Slutningsparagraf: »Og fornævnte Hæderlige og Højlærde Mænd, som nu ere og herefter komm end es vorde, sku lle og i lige Maade paa fornævnte Studenters og Huses Vegne have et kristeligt og flitteligt Ind seend e herud i, at alting ho ld es fornævnte Studentere m ed deres Indkom st og Rente uden Skade, saa at deres Indkom st, Rente og Herlighed ikke for deres For­ sømm else eller gode Befordring form indskes d ennem fore, m en at den form eres og forbedres d ennem for i alle V ilkaar eftersom forskrevet staar, og derhos have flittig T ilsyn til P ersonernes L evned og til deres Læ rdom s Forbedrelse, som de v ille ansvare for Gud og være bekendt for m ig eller m in e Arvinger, som b illigt og ret er, efter deres Brevs Lydelse, de m ig derpaa givet haver«. De i Funda tsen givne B estemm elser suppleres af en af Professorerne affattet og af Va lk endorf god­ kendt »Ordinatio de domo et donatione Valken-

35 do r p ia n a « af 6. Oktober 159632), ændret 24. Marts 159933). Ifølge d enne skal Professorernes T ilsyn med Kollegiet udøves af Universitetets Rektor i Foren ing m ed to aarlig valgte Professorer. To Gange om Aaret skal de in sp icere Kollegiet og »indgaa i hvert Kam­ mer, se hvorled es der holdes, at intet forarges for deres F orsømm else, som der ud i hor«. De skal bese B ib lio th ek et og sørge for, at Kollegiets Have er delt i 8 Parter, en Part for hvert Kammer, »og af dennem der i bor dyrkes m ed Frugttræ og Urter og tilbørligen ho ld es ved lige«. De skal spørge Inspektor, »om nogen af d ennem sk ikker sig anderledes, end dennem vel lader«, forhøre sig om , hvilke Forelæ sn inger enhver især følger, og se deres Bøger efter, om nødvend igt befale dem at følge de og de Forelæ sn inger og det saaledes, at de kan gøre Rede derfor mod Straf af form indsket Pengestipend ium . Er nogen saa usk ikke­ lig i Levned eller forsømm elig i sin Lærdom , at »man ikke synderlige Haab kan have om hannem , sku lle de m ed m en ige Professorum Sam tykke forvise han ­ nem af Huset«. Specielt Forbud nedlægges im od , at nogen holder Børnesko le udi sit Kammer, ligeledes forbydes det at »holde nogen Drik, Gæstebud eller nogen saadanne Samkvem«, og Overtrædelse af disse Forbud straffes med Udvisning. Samm e Straf ram ­ m er dem , der »fordrister sig til at b live ude af sit Kamm er om Nattetide og efter en og anden Paa- m ind else ikke vil rette sig«. Rektor og de to Professorer skal vælge Kollegiets Inspektor for to Aar »og ikke længere«; de vaager over, at han gør sin Pligt, og fastsætter, hvornaar han skal op lade Døren om Morgenen og tillukke den om Aftenen; de sørger for, at han fører Fortegnelse 3*

36 over B ibliothekets Bøger og af egne M idler e rsta tte r, hv ilke Bøger de r m aa tte bo rtkomm e . E ndv ide re paahv ile r det R ek to r og de to P ro fesso re r a t indk ræve R en te rne af Kollegiets Kapital og uddele dem til P ro fesso re rne og S tuden te rne i Overensstem ­ melse m ed F unda tsen s Regler. D erimod skal sam t­ lige P ro fesso rer væ re med til at bestemm e, hos hvem Kollegiets Kapital skal udsæ ttes paa Rente, og vaage over, at de er godt og sikkert anbrag te. Ingen af P ro fesso re rne selv m aa have Pengene p aa Rente. Hvert Aar skal R ek to r og de to P ro fesso rer, n a a r de nedlægger deres Hverv, aflægge Regnskab for Konsi­ sto rium for deres Styrelse af Kollegiets Anliggender i det fo rløbne Aar. T il S ta tu te rne slu tte r sig endelig særlige Love fo r D ispu tereøvelser paa Kollegiet34). Ifølge disse skal In spek to r og tre and re , som udses af R ek to r og De­ k an en ved det filosofiske Faku lte t, hv e r isæ r d ispu tere een Gang aarlig, idet de øvrige A lum ne r op træ de r som O pponen ter eller ogsaa and re , som de m aatte indbyde dertil. Disse fire skal væ re baccalau rei. Em ­ n e rn e for D ispu tereøvelserne fastsættes efter S am raad m ed Dekanen , og for at det kan blive »en nyttig og fredsomm elig D iskussion«, skal D ekanen ved sin Næ r­ væ relse »moderere« den. Fo ru d en disse fire aarlige D ispu tatser skal der hve r M aaned ho ldes latinske T a le r af de øvrige tolv A lum ner, og m ind st een Gang 0 111 Ugen skal A lum nerne sam les til Musikøvelser. CHRISTOPHER VALKENDORFS DØD Med S ta tu te rne af 24. Marts 1599 — Lovene for D isputereøvelserne er m aaske allerede fra 1595 — va r

Made with