ValkendorfsKollegiumsHistorie

109 F o r selve Bygningernes Vedkomm ende foretages sta­ dig de nødtørftige R eparationer, m en deres Fo rfald sk red uimodstaaeligt frem ; i 1712 erfa rer vi, at »Col- legii V alkendo rph ian i Bygning va r paa Tag, Mure og i Logem en terne b røstfæ ld ig«; stadig stø rre Summ e r østes aarlig i dette Gab, ind til Katastrofen 1728 ryd ­ dede op i det gam le fo rraadned e Materiale og gjorde en gennemgribende R estau ra tion uomgængeligt nød ­ vendig. Kollegiets Have havde Jørgen E ilersen inden sin E fo rtid paa egen Bekostning ladet istandsæ tte og der­ efter overgivet den til A lum nernes egen Omsorg, i Haab om at de for F rem tiden vilde ofre m ere Tid og Møje paa dens Vedligeholdelse (S. 59). Som E for stræb te h an vedblivende at faa dem til at in teressere sig for Haven, fik ind fø rt nye Regler for dens Dyrk­ ning og anskaffede forskellige H averedskaber saasom H ju lbø r, Hakke, Skovl, Spade/ V andkande o. 1. Hans F o rh aabn ing e r gik ikke i Opfyldelse. I sit Eforis sidste Aar (1676) m aa h an leje en U rtegaardsm and til »at be­ skæ re R ibstræerne og accomm odere H av en 55)«, og i 1680 er Haven »udi en meget slet T ilstan d 56)«. Da komm e r Redningen gennem den førnævn te Botaniker, A lumnus perpetuus Pede r Kylling, som efter P a tro ­ n en s, Ch ristopher Valkendorfs, Specialseddel (1680) fik den første ledige Plads paa Kollegiet, netop paa den Betingelse, at han skulde paatage sig Haven sm uk at ind rette og paa bedste Maade ud i Skik at bringe, saa og at in fo rm ere and re der udi Boderne, som efter h ann em samm e T jeneste kunde gøre")«. Peder Kylling tog da ogsaa straks fat paa Væ rket; endnu samm e Aar fik han ind rettet »et lidet Kamm er