ValkendorfsKollegiumsHistorie

122

at det ikke v a r rigtigt, at H ann ib a l havde spræng t A lperne med Syre; Andreas M on topp idanns stemplede i en Tale 1686 Penelopes Kyskhed som tvivlsom . — E n Gang im ellem tages theologiske Spørgsmaal op til B ehand ling ; i 1681 hævdede Severinus W egerslebius, at Jeph ta i Følge sit Løfte v a r forpligtet til at ofre sin D atter, hvo re fte r P ede r Kylling den følgende Maa- ned forsvarede den m odsatte P aastand . D ispu tatserne staa r paa et noget hø je re T rin . Den stæ rk t p roduk tive H ans Been hen tede mest sine Em ­ n e r fra Filosofien, Logiken o g F y s ik e n ; i 1695 g jo rde h a n f. Eks. det stoiske Begreb Apatheia til Genstand for Undersøgelse; 1694 talte h an om S lu tn inger i før­ ste F igu r ud fra ren t negative P ræm isser, samm e Aar fo red rog h a n to A fhand linger om Um u ligheden af A tom ernes Eksistens. Hans Busch ho ld t en Bække Fo red rag om F ilosofiens h a rm on isk e Sam stemm en m ed Theologien, 1685 talte h an om Fysikens Nytte i Theo log ien , 1687 om B rugen af Logiken i Theolog ien og samm e Aar om Reto rikens Brug i Theologien. Theologiske Em n e r behand ledes ogsaa bl. a. af Anton Muus, de r forfattede en A fhandling »Om vo r F relsers L idelse, Død, Begravelse, Nedstigning i Helvede og O pstandelse fra de Døde« (1697); i 1695 ho ld t h a n et saaka ld t »filologisk-theologisk-filosofisk Fo red rag om Isra lite rne s M anna« ; Ko rt Sass talte i 1698 »Om Paa- skelamm et« . Dogmatik og E tik m aatte ikke b eh an d ­ les; dog talte Otto Hebbe i 1695 »Om den fri Vilje«, og P e tru s Neoburgensis i 1692 »Om den kristelige E tik«. Meget alm indelig t er det derim od at behand le en eller anden m o ralsk Egenskab , to r Eksem pel talte Jo h an n e s Achilles T au sanu s (1682) »Om Afholdenhed«, N ico laus Munch (1695) »Om Vreden« o. 1. — K irke­