ValkendorfsKollegiumsHistorie

127 takkende for ham h id ind til beviste Faveur«(!) Denne indsm ig rende Begyndelse fo rbe reder det følgende: Han »anm oder de rhos paa det ydmygste, at Hr. As­ sessor F rø lu n d (Kollegiets Efor) ved sin In tercession vilde fo rm aa Konsistorium til at fo runde ham det fra sidste Michaelis forfaldne Stipendium« (som de and re A lum ner havde faaet ved Paasked istribu tsen 1723). B lødgjort ved denne Tone og formodentlig ogsaa paa G rund a f hø jtstaaende Personers Høberg-venlige Indflydelse reso lverede K on sisto rium , at »eftersom Høberg 1111 allerede (!) er udflyttet af Collegio Valken- do rph iano , og h an i saa Maade h a r efterlevet Con- sistorii Vilje og Advarsel, hannem da maa forundes det fra Michaelis 1722 til Paaske 23 forfaldne Stipen­ dium.« — E fter sin Fo rd rivelse fra Kollegiet søgte Høberg at faa Præ steem bede og indgav et rim et Bøn­ skrift til Bostgaard , ved hvis Hjælp han haabede at opnaa et ledigt Kald i Børglum Stift; men en anden fik det. Høberg op traad te endnu i 1724 som Skuespil­ le r; siden hø res de r ikke m ere om ham . Ved Affæren Høberg havde en Valkendorfianer indskrevet sit Navn i Thea te rh isto rien ; flere Gange havde det set ud til, at A lum ner ogsaa skulde komm e til at udføre krigerske Bedrifter. To Gange v a r Stu­ den terne ligesom i 1658—59 bleven kald t unde r Vaa- ben til Hovedstadens F o rsv a r; men ingen af Gangene kom det til Kamp. Første Gang va r i August 1700, da Karl XII v a r gaaet i L and i Hum lebæk og beredte sig til at m a rch e re mod København, medens den for­ enede svenske og engelsk-hollandske F laade beher­ skede Sundet. P aa Kongens Kaldelse mødte S tuden­ terne, om end lidt nø lende, u n d e r F an e rn e ; ogsaa Val- kendo rfiane rne v a r med og dannede i Begyndelsen