ValkendorfsKollegiumsHistorie

130 at udvælge de an d re S tuden ter, der m aa tte behøves til at besørge L igbæ ringen. — Deres Betingelser anto- ges alle, m en opfyldtes daarligt. Deres Kvarter ved N ø rrevo ld viste sig nbeboelig t, uden Senge, Seng­ k læ de r eller andet Bohave; først efter nogle Dages Fo rløb fik de noget Halm at ligge paa. Fem af de tolv absen terede sig derfor, m en paagrebes og h en ­ sattes i K aran tænehuset. De and re S tuden ters Hjælp blev k u n ringe, da Pesten mest rasede b lan d t de fat­ tige, hvis Lig de ikke vilde bæ re, m edens de rige for S tørstedelen var flygtet fra Byen. Da Pesten m id t i September va r paa sit H ø jdepunk t, b rugtes de kun til at forsegle pestsm ittede og m istænk te Huse, og en Uge senere befalede Kongen, for at de dog kund e gøre nogen Nytte, at de skulde »lære Fy rvæ rkeri« . Af de tolv L igbæ rere døde V alkendo rfianeren Jens S trøyer, ogsaa and re af Kollegiets A lumner bukkede u n d e r for Sygdommen, der først he lt v a r fo rsvunden i Marts 1712 efter at have bo rtreve t 23000 Mennesker i København , over en T red iedel af Byens Befolkning. — E n varig Følge fik S tuden ternes Optræden som L igbæ rere u n d e r Pesten, idet deres Ønske om P riv i­ legium paa L igbæ ring opfyldtes ved kongeligt Resk rip t af 4. Maj 1712, gæ ldende de davæ rende og frem tidige S tuden ter ved Københavns Universitet. Den 21. De­ cem ber 1714 udstedtes im id lertid næ rm e re Bestem ­ melser, der kny ttede Privilegiet til Regensen og til den alene. F o r V alkendo rfianerne va r de rm ed en gammel Indtæg tsk ilde stoppet. B landt Valkendorfs Kollegiums A lum ne r i T iden 1664—1728 kan nævnes adskillige kend te Mænd, saa- ledes M o g e n s W i n g a a r d , der fødtes 1639 i N ø rho lm ,