ValkendorfsKollegiumsHistorie

134

men uden Art, en gammel Kylling døde. — Han b a r ej Dun, men hans Fasun v ar baldet, lang og maver, hos Han og Hun som en Kapun h an stamped om i Haver og Marken med; han v ar ej ræd for Hønsetyv og Falke, slog Ørnen ned, og Mikkel bed, h an skogred ad de Skalke. Gik for sin Flok som modig Kok, den han og kunde vende, hvor Æ rteskok og Padderok og U rter var at kende. Thi han var klog i Urtebog som Mester Fix at sige, men døde dog, O, Graven tog h an s Kunst og ham tillige. — Det skrev jeg ko rt paa hvidt og sort, lad, Læser, dig det tækkes, trods nogen O rt et Æg er gjort, hvo raf slig Kylling klækkes.

S ø r e n P e d e r s e n G l u d , født 1662 i Dalby ved Køge, Baccaiau reus 1682, A lumne 1682—86, d ispu terede paa Kollegiet 1686; »De qu inque sensibus ex terio ribus et eo rum organis«, blev K on rek to r ved F ru e Skole 1686, samm e Aar Magister, 1698 Rektor, 1704 Profes­ sor designatus philosophiæ , døde 1705. — Om Glud