ValkendorfsKollegiumsHistorie

140 og 1714: »Dissertatio Physica de m o tu violento exci- tato«. E fter at have væ ret Dekan paa K losteret i nogle Aar blev h an i 1718 kaldet til P ræ st i Helsinge og Valby og døde i dette Em bede 1740. — Jø rgen F riis be traad te tidlig D igterbanen og skrev allerede som A lumne talrige Lejlighedsdigte, saasom Ligvers m ed Lovp risn ing at den afdøde, gemytlige B ryllupsvers, Æ res- og Lykønskningsdigte, sm aa Im p rom p tu e r i Smag med de senere Wesselske, etc. Ligesom forskellige an d re sam tidige Digtere betegner h an B rudde t med den fra Tysk land im po rte rede svulstigt pathetiske Stil og Genoptagelsen af den nationale hum o ristiske Tone og er derved en af F o rløb e rn e for Holberg. Selv v a r h an som Person m u n te r og elskværdig. Sin Ansøg­ n ing til Kongen om Helsinge P ræ stekald, som v a r b leven ledigt ved Indehave ren , Pasto r Griis’s Død, affattede han som følger: Hjælp> naadigste Monark, nu gæ lder det at rime, Lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time er død i Helsinge en Præ st, som kaldtes Griis; gør Verset rimeligt, saa hjæ lpes Jørgen Friis. Og Taksigelsen for Kaldet va r i samm e Stil: Tak, naadigste Monark, for den lyksalig Time, paa hvilken F riis og Griis sig maatte sammen rim e; jeg hav er rim et tidt, men Kongen rim te bedst, da F riis ved Griis es Død fik Kald og blev til Præst. \ ed disse og lignende B im e rie r g jo rd e Jø rgen F riis slot Lykke i sin Sam tid, ligesom h an besad en høj Stjerne ved Hove baade i F red e rik IV ’s og Christian \ I s l i d , og ingen to r D anm a rk eller dets Kongehus betydningsfuld Begivenhed forblev ubesunget af Friis. Bl. a. skrev h an stø rre Digte i Anledning af Sehesteds