ValkendorfsKollegiumsHistorie

146 1724: »Andreas Lowson declam atione v ind icav it stu ­ d ium lingua rum o rien ta lium a pedan tismo« , og 1725 forsvarede h an »posita quæ dam ex ju r e natu ræ« . H an ses at have ligget i Strid m ed en af sine M edalum ­ ne r, Jørgen Hatting, de r indgav Klage over ham til Konsistorium (1724), og h an kritiserede vedho ldende Kollegiets Efor, P rofessor F rø lu n d , hvo rfo r h an led samm e Skæbne som sin Fo rgænger i A lumnepladsen , Jens Høberg. E fter sin b ra tte Bortgang fra Kollegiet blev h an Fuldmægtig hos Hø jesteretsadvokat Hans Ursin, blev selv Hø jesteretsadvokat 1726, Højesterets- assessor 1758, død samm e Aar. — Lowson prises al­ m indelig som en g lim rende, om end overfladisk Be­ gavelse og for sin store Veltalenhed. Hans satiriske Tilbøjeligheder, der havde vo ld t han s U lykke paa Kollegiet, gav sig senere Udslag bl. a. i skarpe Angreb for Betten paa hø jtstaaende P e rsone r, hvad der in d ­ bragte h am gentagne strenge R ep rim ande r. J ø r g e n W e s t e r h o l t , født i Odense 1705, S tuden t derfra 1722, A lumne 1725—27, skildres som en ud ­ mæ rk e t Begavelse med store K undskabe r i klassi­ ske Sprog og i de m a them a tiske Fag, blev 1728 Rek­ to r i Svendborg, m aa tte fratræde 1730 paa G rund af uorden tlig t Levned, var en Tid R edak tø r af »Nye læ rde T idender«, D anm a rk s ældste k ritiske Tidsskrift, m aatte opgive denne Stilling 1738, forfaldt stedse m ere til D rik og levede i yderste Fattigdom , u n d e r­ støttet af A lm isser fra P ro fesso rer og S tuden ter, døde 1766. P o u l M a t t h i a s B i l d s ø e , født 1710, S tuden t 1726, A lumne 1727—28, theologisk K and idat 1730, samm e Aar Rek to r i Svendborg efter W e ste rho lt, P ræ st i T ho r- k ild strup 1736, ved G arn isonsk irken 1738, ved Hellig-