ValkendorfsKollegiumsHistorie

175 Legata ikke vare g jo rte for paa den Maade at bruges, og Studiosi desuden kunde behøve deres Penge til anden B rug«33). Hvad angaa r D ispu tatsernes Em ne r, er de af ganske lignende Art som i T iden 1702—28; dog forekomm er nu — hvad dengang va r yderst sjæ ldent — D isputatser om ju rid iske Spørgsmaal, en Følge af den 1736 ind ­ førte Em bedsek sam en i Ju ra . E llers præges Dispu­ tatserne af den samm e F je rn h ed fra aktuelle Fo rho ld som før, og den levende litte ræ re Drøftelse af L an ­ dets Anliggender, som tog fat u nd e r F rede rik Y’s Re­ gering, efterlod intet Spor i A lum nernes D isputatser. En Opfordring, som E pho ru s, Prof. J. C. Kali, i 1758 rettede til dem , om at vælge Em ne r, som paa en eller anden Maade angik Fæ d re lande ts F o rh o ld 34), forblev resultatløs. Ind til 1775 vedblev D ispu tatserne at trykkes; efter dette Aar nedskreves de kun . Af de enkelte Dispu­ tatser vil forskellige blive an fø rt nedenfor unde r Om­ talen af denne Periodes kend te A lumner. En Person , som hidtil ikke meget h a r væ ret Gen­ stand for Omtale, komm e r nu til at indtage en mere frem trædende P lads, nem lig Kollegiets kvindelige Tyende , tidligere om talt som »den af Epho ro sam- tykte og fo ro rdnede gam le Kvinde«, i denne Periode kaldet først »Kollegiekonen«, siden »Opvartersken«. Mere og m ere havde denne tjenende Aand g jo rt sig uundvæ rlig ; flere og flere Hverv betroedes til hendes Omsorg, saa at h u n tilsidst m aatte aflæsse noget af Byrden paa en Pige, som gik hende til Haande. F o r­ uden sine oprindelige Bestillinger, at rede A lumnernes Senge, gøre ren t paa deres Værelser og luge i Ha­

V