ValkendorfsKollegiumsHistorie

181 kend t er han dog for sit Værk: »En dansk Lov- h istorie fra Kong H arald B laatands Tid til Kong Christian den Femtes« (1769—76), der med Rette h a r givet ham Navn af den danske Retshistories Fader. C h r i s t e n O l i v a r i u s , A lumne 1731—34, født 1710, S tudent 1728, dyrkede K irkehistorie, udgav som A lumne »De excomm un icatione apud Danos morali, dissertatio historico-ecclesiastica«, I—II, 1733—34, blev theologisk K and idat 1738, Kapellan i Tørslev 1739, udgav et Værk om Povl Helgesen, døde 1745. H e n r i k S t a m p e , A lumne 1731—33, født 1713, Stu­ den t 1728, theologisk K and idat 1731, Kon rek to r i Aal­ borg 1734, Professor i Filosofi 1739, i Ju ra 1753, sam ­ tidig G enera lp roku rø r og Højesteretsassessor, skulde som G ene ra lp roku rø r væ re Kollegiernes Konsulent, afgive E rk læ ringe r om ju rid iske Spørgsmaal og ud ­ arbejde Udkast til Love, havde Sæde i Landvæsens­ komm issionen af 1767 og Landvæsenskollegiet af 1768, udarbejdede u n d e r S truensee Fo ro rdn ingen om Hof- og Stadsretten, va r ligesom Kofod Ancher b land t S truensees Domm ere og forfattede den af E ftertiden saa stæ rkt kritiserede Dom, deltog 1784 i de F o r­ hand linger, de r førte til Guldbergs Fald, efter hvilket han blev S tatsm inister. — I sine »Erklæ ringer, Breve og Fo restillinger G ene ra lp roku rø rem hede t vedkom ­ mende« (6 Bd., udg. 1793—1807) viser Stampe sig som en skarpsindig Ju rist og h a r igennem dem haft Betydning for Udviklingen af den ju rid iske V idenskab baade i sin egen Tid og for Eftertiden. Skønt strengt konservativ og ubetinget T ilhænger af Enevæ lden havde Stampe et aaben t Blik for S tatsborgernes Ret over for Statsmagten og deres Ret til Lighed for Lo­ ven og h a r ved sin skarpe Frem stilling af de rette