ValkendorfsKollegiumsHistorie

201 havde ingen T ag render, og uh in d re t skyllede Regn­ vandet fra Taget ned paa Jo rd en langs Bygningens M u re3), yderligere forøgende G rundens rigelige Vand­ beho ldn ing ; H im lens og Jo rden s Væde samm ensvo r sig om Bygningens Undergang. Heri bistodes de af selve Bygningens Beliggenhed og Ind re tn ing . Den laa om tren t i Retningen Vest til Øst; Værelserne til Gaarden vendte altsaa mod N o rd , om end m ed nogen Hæ ldning til Vest. Man forestille sig nu Beskaffenheden af en A lumnebolig i Stueetagen til Gaarden. F ra det altid d rivvaade Sand lige u n d e r Gulvets af Fugtighed ha lv raadne B jæ lker opstiger Somm er og V in ter en k lam og isnende Kulde; Væg­ gene d rive r af Væde, og K am ret hv iler i evigt Mørke. Lige over for V induet hæver sig nem lig i ko rt Afstand den nu 300-aarige Auditoriebygnings skum le Masse og den derm ed sammenbyggede høje H avem u r; selv E fter­ m iddagssolens blege S traaler, de r dog om Somm eren kan belyse de øvre V induer paa sk raa, lukkes derved ude fra de nedre. Var det nu tillige et Indervæ relse, bestem t til Sovekammer, hvo r der ikke fandtes nogen Dør uden til Nabovæ relset (se S. 158), saa at o rd en t­ ligt Lu fttræk um u ligg jordes, og ingen Kakkelovn, saa det aldrig kunde opvarmes, finder m an det ikke overdreven t, n a a r et saadan t Værelse af A lum nerne be­ tegnedes som i høj Grad farligt for Beboernes S u n d h ed 4). K lagerne over Fugtigheden tager fat allerede i 1800 og fortsættes siden stadig, ledsaget af Forslag til Af­ hjælp af Ondet. Nogle A lum ner bekostede selv Kak­ kelovne opsat i Indervæ relserne, and re m ente ved An­ bringelse af P ane le r at kunne holde Fugtigheden ud e ; en klog Udvej til at gøre de mest berygtede Væ relser forholdsvis uskadelige fandt i 1810 davæ rende insp.