ValkendorfsKollegiumsHistorie

224 Regel, og først derved antog Kollegiet den K arak te r, det h a r bevaret ind til vore Dage. Valget af Inspek tor , de r altid tidligere havde væ ret foretaget af Konsisto rium , gaar i denne Periode over til A lum nerne selv. H vo rn a a r disse første Gang h a r foretaget Inspek to rvalg , vides ikke; m en i Aaret 1848 havde de »i længere Tid plejet at overdrage In sp ek to r­ fo rre tn inge rne til en af deres Midte, som de selv vælge u n d e r E p h o ri A pp robation«48). F o r den ved A lum nernes frie Valg u d k a a rn e In ­ spek to r va r Hvervet vedb livende fo rbund en m ed Æ re , m en derim od ikke m ere m ed pekun iæ re Fordele. Den alumnevalg te In spek to r oppeba r nem lig ikke det fun ­ datsmæssige Inspek tortillæg og heller ikke det lige­ ledes In spek to r tillagte Stampeske Legat; begge Dele tilfald t fra nu af den ældste A lum ne47), idet m an le­ vede i den T ro , at den ældste havde Ret til In spek to ­ ratet. Dette va r im id le rtid en V ildfarelse; hverken Fund a ts eller S tatu ter giver den ældste A lumne Skygge a f F o rtrin sre t til In spek to ratet, og det havde ikke en Gang væ ret Regel, at den æ ldste udnæ vn tes til In ­ spek to r, selv om det, som na tu rlig t va r, meget hyppigt havde væ ret Tilfældet. Dette urimelige Fo rho ld , at ikke Inspek to r, m en den ældste A lumne oppeba r de In sp ek to r tillagte Em o lum en te r, foreslog E pho ru s, Prof. C. T. Engelstoft, i 1848 fastslaaet som Regel og opnaaede he rtil M inisteriets Sam tykke, dog m ed den Retingelse, at den ældste A lumne kun sku lde oppe­ bæ re Inspektortillæggene, hvis den valgte Inspek to r gav Afkald d e rp a a 48). — E fter den saaledes vedtagne O rdn ing oppeba r den ældste A lumne baade det fun ­ datsmæssige Inspek tortillæg (nu 12 Rbd.), Renten af det In spek to r tillagte Stampeske Legat (7 Rbd. 48 Sk.)