ValkendorfsKollegiumsHistorie

27 forsynede N ikolaj Kirke og H elligaandskirken 'med Taarne, og var saa ivrig for d isse Arbejders G ennem ­ førelse, at han selv tidt gik op paa Muren til Mur­ m estrene og »underviste d em « 22). Sam tidig m ed Stat- holderpo sten , som han bek lædte ind til 1584 og paany fra 1595 til sin Død , overtog Valkendorf T ilsynet m ed H olm en s og K ronens Søfolk; desuden mod tog han stadig Tid efter anden nye Forlen inger, saa at han efterhaanden havde haft Len i alle D ele af den dan­ ske Krones Lande undtagen Jylland. Efter Frederik Ils Død 1588 fik Va lkendorf Sæde i Formynderregeringen , ind en for hvilken han u tv iv lsom t var den betydeligste Kraft. Han skabte sig im id lertid mange Modstandere og indvik led es i forskellige Processer. Særlig Betyd­ n ing fik den, der drejede sig om Valkendorfs Forho ld til Fribytteren Mogens H ejnesen , m od hvem han an­ k lagedes for at have øvet for hurtig Retspleje, idet han havde ladet ham henrette uden at give Lejlighed til, at den over ham fæ ldede Dødsdom kunde ind ­ ankes for en Herredag. Sagens Udfald gav den h en ­ rettede Sørøver fuld Oprejsning; Valkendorf maatte gaa paa Forlig og betale hans Enke en betydelig Er­ statning. Efter denne opsigtsvækkende Affære ud- traadte Va lkendorf af Regeringsraadet, i hvilket han dog senere gentagne Gange vikarierede, naar noget af dets Med lemmer fik Forfald. I 1594 var han som Regeringskomm issær paa Gulland og Bornho lm i An­ ledn ing af Indbyggernes Klager over uretfærdig Be­ hand ling fra de kongelige Fogeders Side. To Aar efter, da Christian IV selv overtog Regeringen, ud­ nævntes Valkendorf til R igshofm ester og sad inde m ed dette Em h ed e tillige m ed Statholderposten ind ­ til sin Død den 17. Januar 1601.