ValkendorfsKollegiumsHistorie

Det er let at se, at Christopher Valkendorf, hv is L iv var een rastløs V irken i Statens T jeneste, ikke kan have haft m egen Tid til lærde Studier. Den danske H istoriker Slange siger da ogsaa rent ud i sit Værk om Christian IVs H istorie, at Va lk endorf aldrig havde studeret eller været oplært i boglige K un ster23), og siden han s Tid har m ange gentaget den samm e Paa­ stand. H erim od hæ vd e s24), og sikkert m ed Rette, at V a lk endorf nok alligevel har fundet Stunder at dyrke V id enskaben ; han leved e jo paa en T id, da danske Adelsmænd lagde m egen Vægt paa Kundskab og D an ­ nelse; det er da paa F orhaand lidet sandsyn ligt, at han , som var og ansaas for at være en af Landets ypperste Adelsmænd , som genn em et langt L iv i Statens T jeneste havde naaet til at bek læde tiere af Rigets vigtigste Embeder, at han sku lde have været en ulærd og derm ed efter h in e T iders Opfattelse en udannet Mand. Men K endsgern ingerne gør d enne Antagelse endnu m indre rim elig. Anders Sørensen Vedel, der nøje kendte Valkendorf, om taler ham som »ædel ved Byrd, ved Mandighed og Læ rdom og k a l­ der ham »Lærdomm ens og de lærdes vellærde Vel­ ynder« ; Jon Jacobsen V enu sinu s, den lærde Præst ved H elligaandsk irken , skrev latinske Vers til V a lk en ­ dorf, hvad han vel næppe vilde have gjort, 0111 d enne ikke forstod noget deraf, saa m eget m indre, som han ogsaa gav sig af m ed at skrive danske D igte; den Bogsam ling, Va lk endorf skænkede sit K ollegium , og som sikkert har udgjort en Del af hans eget B ib lio - thek , bestod ud elukkende af la tinske Skrifter. Men ikke m indst tyder den store Interesse for V iden ­ skaben , som han altid lagde for Dagen , paa at han selv har hørt til dens Dyrkere. A llerede mange Aar