ValkendorfsKollegiumsHistorie

37 Stiftelsen af Valkendorfs Kollegium fuldstændig til­ endebragt. F ra dette Aar stamm e r vistnok ogsaa det latinske D igt35), som den før om talte Jon Jacobsen Venusinus i Anledning af Kollegiets Stiftelse rettede »til den berømmelige og ophøjede H erre Christopher Valkendorf, Hofmester«, hvis Ry skal leve, saalænge som Muserne dyrkes, og saalænge der findes nogen, d e r besjæles af en oprigtig Kærlighed til Religionen, »thi din Gavm ildhed skænker nu og i F rem tiden Muserne Næ ring og giver dem Nydelsen af alle Goder; for dem genskaber du Pa rnasse t og den salige Kilde, i hvis liflige Rølger de unge begærligt stiller deres T ø rst; og derfra, ved jeg, vil jo udgaa Mænd, der paa een Gang skal bevare, smykke og fremm e Reli­ gionens Værk. N aa r du saaledes vækker Mnemosynes Døtre til Live, hvo rfo r skulde ikke de evigt lade dig leve?« Knap to Aar efter Værkets Fu ldendelse »begræd Musernes Foste rsønne r deres gavmilde Beskytter og Velynder« — som det stod at læse paa den Alabast- plade, de r indsattes over Valkendorfs Grav i F ru e Kirkes K o r36). Han døde den 17. J an u a r 1601 i en Alder af 75 Aar. 1 Anledning af Ligbegængelsen ud­ stedte Universitetets Rek to r et latinsk Klageskrift til de akadem iske B o rg e re37), hvo ri de m indedes om deres afdøde Velgører, og hans Maleri ophængtes i Konsistoriets Sal b land t dem , der havde vist Univer­ sitetet særlige Velgern inger38). En senere Slægt m indes V alkendorf med samme Taknem lighed. I sit Værk om Københavns Univer­ sitets H istorie om ta le r Professor Rasmus Vinding ham