ValkendorfsKollegiumsHistorie

42 e ller m ine A rv inger« ; m en hvo rledes dette Tilsyn sku lde udøves va r ikke næ rm e re fastsat i Tundatsen . Det slog da he lle r ikke fejl, at de r i T idens Løb opstod Uenighed m ellem disse Kollegiets tvende Myn­ d igheder, Konsisto rium og P a tron . Saalænge Ch ri­ stophe r V a lkendo rf levede, v a r Muligheden af den Art Fo rv ik linge r selvfølgelig ud e lu k k e t; over for ham som Kollegiets Stifter og Universitetes Velgører va r en Opposition fra Universitetets Side ikke tænkelig. Og- saa u n d e r han s første Efterfølger i P a tron a te t, B rode r­ sønn en H e n n in g V a l k e n d o r f til G lorup og Søbogaard, kongelig L en sm and til St. Hans og Munkeliv Klostre i N o rge1), gik alt vel i mange Aar, idet P a tro n en nem lig fo rho ld t sig overvejende passiv. I Aaret 1622, da h an havde væ ret Kollegiets P a tro n i 21 Aar, frem ­ kom im id le rtid , ikke h an selv, m en h an s H ustru , F ru Anne B rockenhuu s, m ed en for P ro fesso re rne uven tet F o rd ring om Frem læggelse af Kollegiets R egn skab2). P ro fesso re rne svarede lidet im ødekomm ende , at »Fun ­ datsen om sligt slet in tet formelder« — de v a r efter Bogstaven he lle r ikke forpligtede til at aflægge Begn- skab for P a tron en , endsige for han s Kone — og der fand t ingen Begnskabsaflæggelse Sted. Muligvis h a r P a tro n en haft en bestem t Hensigt med pludselig at ville vide Besked m ed Kollegiets Status. 1 Marts 1624 forlanger h an nem lig alle Kollegiets P eng e3), de r efter Funda tsen s Bud v a r udsat paa Bente hos forskellige, opsagt hos disse og anb rag t hos h am selv. Pro fesso rerne, der va r ængstelige ved at anb ringe hele Kap italen paa eet Sted, m en ogsaa næ rede Betænkelighed ved ligefrem at afvise P a tron en , kom derved i en pinlig S ituation ; i deres Nød h en ­ vend te de sig til Kansleren for at erfare h an s Mening,