ValkendorfsKollegiumsHistorie

45 F o ru d en Spørgsm aalet om Regnskabsaflæggelse var ogsaa A lum neudnæ vnelserne en Kilde til Uoverens­ stemmelse mellem P rofessorerne og Henning Valken- dorf. Det hænd te bl. a. adskillige Gange, at Pa tronen udnævn te A lumner, som viste sig overhovedet ikke at væ re S tu d en te r12), og paa Professorernes Forestil­ linger i den Anledning svarede han , at der var saa m ange ham ubekend te P ersoner, som anbefaledes til ham af P ro fesso rer og andet Godtfolk, og som saa- ledes »fik Seddel« af ham paa Kollegiet. Varigere Betydning fik det, at ogsaa selve F remgangsm aaden ved Udnævnelserne blev Genstand for Strid. Som Regel foretoges de p aa den Maade, at Ansøgeren af P a tron en fik »Seddel« paa Kollegiet og forsynet med denne ind fand t sig hos Universitetets Rektor, som ind tegnede h am paa Expectanceliste og gav ham Plads paa Kollegiet efter Tu r. Ofte fordrede im id lertid Val- kendo rf en Protégé optaget paa Kollegiet med det samm e uden Hensyn til, at and re muligvis stod for T u r — og he rtil havde han Ret efter Funda tsen ; P ro ­ fessorerne fand t det im id lertid uretfærdigt og bøjede sig kun u n d e r K nu rren og P ro te ste r13). I 1650 brast endelig deres Taalmod ighed , og baade dette og det følgende Aar nægtede de ren t ud at give Adgang til Kollegiet for S tuden ter, som Henning Valkendorf øn ­ skede optaget m ed det samme, og paaberaab te sig dels, at de altid tidligere havde undgaaet den Slags Ud­ nævnelser — en Paastand , der var i den skarpeste Modstrid m ed de virkelige Fo rho ld — dels Fundatsens »statuta de senio« — som aldrig havde eksisteret11). Ud fra dette hø jst skrøbelige Grundlag bestred P ro ­ fessorerne P a tronens utvivlsomme Ret til at give Plads paa Kollegiet, til hvem han lystede. Denne stejle Hold