ValkendorfsKollegiumsHistorie

46 ning fra P ro fesso rernes Side i Modsætning til deres tid ­ ligere ganske vist u villige E ftergivenhed b liver m e re for­ klarlig, n a a r m an betrag te r en and en Side at P a tro ­ nens F o rho ld til dem . Som saa mange and re danske Adelsmænd kæmpede h an i de Aar m ed h a a rd e øko ­ nom iske V anskeligheder; h an h jalp sig igennem ved L a an og ved A fhændelse af S trøgods15); m en desuden slog h a n ind paa det samme, som han s F ad e r i sin T id havde forsøgt, nem lig at forlange L aan af Kolle­ giets Kapital — h an gaa r nem lig ikke saa vidt som F ad e ren at fo rd re det hele. D enne Udvej greb h an i 1644, m id t u n d e r den ødelæggende To rsten ssons­ krig. Krigens Fø lger havde im id lertid Kollegiet saa tydeligt faaet at føle, at de r ikke kund e væ re Tale om i Ø jeblikket at fo rstræ kke P a tro n en m ed Penge, og P ro fesso rerne erk læ rede, at de ikke kund e skaffe h am nogen, da de alle v a r ud sa t paa Rente, og der det Aar aldeles ingen Rente va r in d k om m e n 15). Nogle Aar efter vedtog Konsistorium , at H enning V alkendo rf kunde faa 2000 Daler, som nu v a r bleven led ige17), og k o rt efter ses denne at have begæ ret 1000 Rdlr. til sin Moder paa G lorup. H an forlangte selv at være Fo rlove r alene, skøn t S ta tu te rne fo rd re r to Fo rlovere for hve r 1000 Daler, og at de r skulde udstedes to Gældsbreve paa disse 1000 Daler, hve rt paa 500 — muligvis for derved at omgaa Restemmelsen om de to Forlovere. P ro fesso rerne afviste, som billigt var, disse K rav 18). D er er næppe nogen Tvivl om , at H enn ing Valkendorfs Optræden som Ansøger om L aan af Kollegiets F o rm u e h a r svækket han s Au toritet som P a tro n og derved m u liggjort P ro fesso rernes lige med eet saa ud fo rd rende Holdning.