ValkendorfsKollegiumsHistorie

6 8 have væ ret vanskeligt at faa nogen til at paatage sig Hvervet. H e rpaa tyder det, n a a r K onsisto rium i 1619 sam tykke r i, »at den H ø re r ud i Skolen, som byde r sig til at væ re In spek to r i V alkendorfs Boder, m aa d e rtil an n am m e s« 84). I mange Tilfælde ses im id lertid In sp ek to r at væ re den anklagede, medens A lum ne rne k lager, m aaske nok saa meget af N id over for den, d e r paa een Gang er deres K amm e ra t og Overordnede, som af Iver for Dyd og gode Sæder. I 1623 havde In sp ek to r klaget over P e tru s B redalinus, som havde sat sig op imod ham , skæ ld t h am for ingen ærlig Karl og tru e t ham , at h an sku lde faa Skam , desuden ka ld t ham Monsieur P ickelhering . H e rim od frem ­ førte P e te r B redal vægtige Modanklager, ligesom F o r­ h ø ren e viste, at der »over Skiverne i Klostret« va r b leven skum le t adskilligt over In spek to r. Man sagde, h an va r ude at d rikke om Natten og kom ind ad G adedø ren længe efter L ukk e tid ; han oplod Døren om N atten og hen tede 01 ind ; h an havde vist sig i den Grad forsømmelig, at der i over et Aar ikke va r bleven ho ld t D isputereøvelser; Musikøvelser havde h a n aldeles ikke afho ld t. In spek to r hævdede, at det skyldtes Dovenskab hos A lum ne rne selv, som han ikke kunde drive de rtil; iøvrigt forsvarede h an sig vagt og ubestem t. P ro fesso rerne m en te, at da der va r slemme Anklager paa begge Sider, kunde de passende gaa lige op mod h in a n d e n ; Inspek to r og P e te r B re­ dal opfordredes til at give h in and en Hæ nde r paa godt Venskab — og videre S traf blev der dem ikke til D e l85). — I 1633 foretages igen stygge Afsløringer af en Inspek to rs Fæ rd. En Aften, da Prof. B ro chm ann vend te h jem fra Konsistoriemøde, forefand t h an et Brev, unde rsk reve t P. B. Det indeho ld t Anklager