ValkendorfsKollegiumsHistorie

73 Gang i 31/* Aar, ikke søgte Lovsangen og slog sig til D rukkenskab« . »Professorerne døm te, at Regens- p ræ sten skulde pub lice af P ræd ikesto len i Regens- kirken« bede Menigheden om Tilgivelse for Christiani R icha rd i »Forseelse og Forargelse«, og »han selv skulde indgaa in carcerem og siden forvente, hvis videre 0 111 h ann em sku lde dømmes«. Denne Dom faldt saaledes ud, at Christianus R ichard i udvistes af Roderne, »eftersom befindes, at h an haver levet uskikkelig, imod Valkendorfii F u n d a tio n « 95). Fo ru d en disse Tilfælde af »uskikkeligt Levned«, som Konsistoriets Akter h a r bevaret for E fterverdenen — og hvo rfra de kunde suppleres med flere — er selv­ følgelig en Mangfoldighed af and re gaaet uopdaget hen. Man kan f. Eké. blot slaa op i den tidligere om talte A lumne Pede r Christensens A lmanakopteg­ nelser; den 1. Marts 1590 m eddeler h a n : Conflictatus cum Andrea Equo , idque inv itus; ved Siden af er tegnet en Kaarde; ved den 28. og 29. December er aftegnet en Økse og et Sværd, rimeligvis ogsaa hen- tvdende til en Affære, h an h a r haft. Den 26. J an u a r 1591 h a r h an skrevet: Incid im us ego et Christianus Rolling in con ten tionem cum Johanne T rapm and — og Pede r Christensen va r endda en hos Professorerne usædvanlig vel ansk reven Alumne. Man kan uden Tvivl trygt gaa ud fra, at A lum nerne h a r søgt og fundet rigelig E rstatn ing for de Glæder, som S tatuterne nægtede dem ved Fo rbud e t mod at »holde nogen Drik, Gæstebud eller nogen saadan Samkvem paa deres Kamre«. Om Overtrædelse af selve dette F o rbud hø ­ res der derim od kun sjældent. Alligevel maa Alum­ ne rne dog til T ider have g jo rt Kollegiet til Skue­ pladsen for deres Uregelmæssigheder, siden det i 1673