ValkendorfsKollegiumsHistorie

75 D isputereøvelser og »negligerede« deres S tudier; kan m an ikke give A lum nerne det Lov, at de førte »et godt Levned«, vil det saaledes heller ikke være m u ­ ligt at rose dem for Flid, den anden Betingelse, der fordredes for Optagelse paa Kollegiet. Særlig galt maa det have staaet til i Aaret 1641, da Rektor klagede over, at »de studiosi udi de Valkendorfs Boder ikke vilde tage g radum baccalau reatus«. Alle A lumnerne stævnedes for Konsistorium og lovede at bestræbe sig for at tage den ; det besluttedes, at deres Kundskaber skulde prøves af deres P rivatp ræ cep to rer, og P ladsen paa Kollegiet fratages dem , der derefter ikke fandtes værdige til den. E n A lumne erklæ rede, at h an ikke for Fattigdom s Skyld kunde tage Graden, hvortil Konsistorium svarede, at »derpaa skulde remedieres en ten i een eller anden M aade«99). Det er ogsaa k lart, at A lum nerne ikke h a r haft let ved at slaa sig igennem , hvis de ikke, som dog hyp­ pigt va r Tilfældet, ved Siden af det med Kollegiet fo rbundne S tipend ium (paa det T idspunk t 18 Rdlr. aarlig) havde K omm un itetet eller and re Beneficier. Deres Fattigdom havde da hyppigt den Følge, at de gennem lange T ider var borte fra Kollegiet og Byen for at tjene til Livets Ophold uh ind re t af Professorerne, de r saa skævt til deres Erhverv, eller m aaske leve hos deres Fam ilie, sam tidig med at de oppebar Stipendium som A lum ner paa Valkendorfs Kollegium. Saadanne Udeblivelser fra Kollegiet tog Konsistorium strengere paa end T um u lte r og Slagsmaal, for hvilke der jo i Reglen forelaa den form ildende Omstændighed, at Syn­ de ren havde væ ret d ru k k e n 100). Ofte straffedes de med Udvisning af Kollegiet, selv om de fremførte, hvad de r ellers m aatte synes fyldestgørende Undskyldninger,