ValkendorfsKollegiumsHistorie

77 bygge den store Misbrug, som en Del af studiosis havde«, strax etter D istributsen at drage bort, saa at P ro fesso re rne m ed største Besvær ad Rettens Vej m aatte skaffe sig Pengene tilbage. Hverken denne F rem gangsm aade eller en anden , som i 16G3 med P a tronen s, C h ristopher Valkendorfs, Sam tykke blev vedtaget, nem lig at A lum nerne skulde have deres S tipend ium b a g u d 107), blev dog af nogen Varighed. Selv om A lum nerne ofte va r fravæ rende, var det ikke derm ed givet, at deres Værelser stod tomme. Det va r meget alm indeligt, at A lumnerne indlogerede Latinsko led renge hos eller i Stedet for sig paa deres Kamre. I 1628 »delibererede« Professorerne, »hvor­ ledes de S tuden terd renge bedst kunde afskaffes, som S tuden terne udi stor Mangfoldighed opho lde r«108); i 1642 vedtager Konsistorium ko rt og godt: »Studenter­ drengene i Valkendorfs Boder skal afskaffes«109) men dets Beslu tn inger va r lige afmægtige, hvad enten det g jald t at fastholde A lum nerne paa Kollegiet eller at fordrive D rengene derfra. Begivenheder af m ere alm indelig Interesse kunde til T ide r gribe ind i A lumnernes daglige Liv. Uni­ versitetets store Beformationsfest i 1617 fejredes ogsaa paa Valkendorfs Kollegium ; der og i Kommunitetets Sal ho ld t S tuden terne Taler og fremsagde Digte, lige­ som P ro fesso rerne g jo rde det paa Universitetet110). Men den største Begivenhed i denne Periode, som kom til at indv irke ogsaa paa A lumnernes I ilværelse, var dog Københavns Belejring i 1658 og Stormen 1659m ). S traks efter Karl Gustavs Landgang i Kor­ sør den 6. August 1658 dannedes et Studenterregiment i København , i hv ilket alle S tuden ter skulde lade sig