ValkendorfsKollegiumsHistorie

87 Udnævnelse, n a a r deres Tid var forløben ; de kunde saaledes, efter at have væ ret A lum ner i 5 Aar, nyde Kollegiet i and re 5 for derefter atte r at udnævnes til A lum ner! Denne F rem gangsm aade anvendtes i endnu stø rre Udstrækning af Ch ristopher Valkendorfs oven­ nævnte Søn, den i sin T id in effigie hen rettede H a n s V a l k e n d o r f til E llinge, der op traad te som P a tron fra 1690 til 1707. Kollegiets Fysiognom i ændredes derved i høj G rad; a lum n i perpetu i ældedes paa Kollegiet, bedagede Mænd vand rede om mellem unge S tuden ter. I 1680 fik f. Eks. den fyrretyveaarige P ede r Kylling efter P a tronen s Fo rlangende den før­ ste ledige P lads paa Kollegiet; da han s fem Aar va r gaaet, udnævn te P a tro n en ham ved en Skrivelse til Konsistorium paany til Alumne, »med vanlige Aares Tid og Privilegiers Gode, levende i det øvrige efter Fundatsen« . Senere fornyedes hans A lumneplads tiere Gange4), og h an døde paa Kollegiet efter seksten Aars A lumnetid 1696. Hans Busch, som blev A lumne senest 16815), boede p aa Kollegiet til 1708, altsaa i m ind st 27 Aar. Kort Sass tik i Aaret 1693 eet Aars Forlængelse efter P a tronen s Forlangende og boede derefter i Kraft af stadige Forlængelser paa Kollegiet ind til 1708. Hans Been, der fik Forlængelse første Gang i 1697 og ved samm e Lejlighed opnaaede Ma­ gistergraden »gratis«, boede ligeledes paa Kollegiet til 1708, da h an døde. Andres Indg riben g jo rde F o r­ v irringen fu ldkomm en ; Universitetets P a tron b lan ­ dede sig ogsaa i A lumneudnævnelsen og skaffede i 1698 den før om talte Kort Sass to Aars Forlængelse6). Om det saa var Professorerne, vænnede de sig efter- haand en i saa høj Grad til den ny Metode, at de selv, uden P a tronen s Opfordring, i 1699 bevilgede Anton