ValkendorfsKollegiumsHistorie

92 langte nø je Opgivelse af, hvo r sto r Kollegiets Kapital i Ø jeblikket var, hvo r meget S tuden te rne fik i D istri­ bu ts, om B ib lio theket fik de det tilkomm ende Henter, og hvilke Bøger de r v a r købt. H an ven te r snarest Svar i Haab om , at han ikke skal se sig nødsaget til at henvende sig til Kongen af Sverrig 0 111 at overdrage den svenske Gesandt i København at antage sig han s Sag'16). Denne Skrivelse gjorde P ro fesso rerne be tæ n ­ kelige, og de drøftede indgaaende, hv ilken Ho ldn ing de sku lde indtage. Meningerne v a r stæ rk t d e lte17). P rofessor W o rm frakend te Hans V a lkendo rf al Ret til P a trona te t, og i hve rt Fald sku lde m an ikke finde sig i, at A lum ner, de r havde opho ld t sig paa Kolle­ giet i 20 Aar, anbefaledes til fo rnyet Bevilling paa Kollegiet. Andre va r m ere forsigtige; V inding og Bor- n em ann mente, at Hans Valkendorfs »høflige Begæ­ ring« om Regnskab ikke vel kund e afvises; han va r jo dog af Stifterens F am ilie; »man b ø r vel overveje, før m an erk læ rer, at H ans V alkendo rf ikke kan væ re Legati P a tro n u s , da dette k an have stø rre Konse­ kvens, end m an tænker« — T ruslen m ed Kongen af Sverrig havde ikke væ ret uden V irkning. — Det blev de forsigtige, hvis Mening gik igennem ; Konsi­ storiet besluttede at tilsende V alkendo rf Kopi af sid­ ste Aars R egnskab18). Im id le rtid havde P a tron en m ed stigende U taalmo- dighed afventet P rofessorernes Svar og om side r til­ send t Hans Busch e n . fo rb itret Skrivelse, i hvilken h an paalægger denne at skaffe ham Svar paa han s Brev. Han vil nu ikke længere taale Opsættelse, og skulde m an dog søge at holde h am hen , skal han »nok finde paa and re R a a d 10)«. Han havde da ogsaa henvend t sig, vel ikke til Kongen af Sverrig, m en dog