ValkendorfsKollegiumEfter1865

106 megen fornøjelse, at vi var nærmest ligeglade, da vi 5 minutter over 12 dog tabte ved lodtrækningen. Saadan i referat er der jo ikke saa forskrækkelig meget ved det; man kan ikke faa andte til at more sig over det. Men nogle af dem, der var med, vil have en erindring om noget herligt, skabt af ste­ dets atmosfære, noget som bliver myte. Maaske er det meste af detj der fylder ens sind ved erindringen om kollegietiden, i virkeligheden myte. I min tid fortaltes der jævnligt og under stor moro en histo­ rie, der ganske bestemt var passeret for ikke saa længe siden; man havde midt om natten i en blid regn baaret en af alumnerne, en nuværende højtanset universitetsprofessor, ned i haven, med seng og det hele, uden at han vaagnede, og ladet ham staa der. Forleden traf jeg en mand, som meget godt kendte historien, men med urokke­ lig sikkerhed henførte den til en anden person, en nu afdød, paa kollegiet saare kendt sprogforsker. Maaske er der i virkeligheden aldrig bleven baaret noget ned i haven i natteregnen; maaske er det hele et sagn, en myte. Maaske beror den plads, kollegiet ind­ tager i ens bevidsthed, paa ganske ukontrollable erindringsforskyd­ ninger. Maaske var det hele slet ikke saa herligt, dengang det stod paa. Mon ikke ogsaa Adam, da han blev gammel, har siddet og spekuleret paa, om der nu virkelig ogsaa havde været saa dejligt i Edens have, ja maaske er der lejlighedsvis dukket tvivl op hos ham, om han overhovedet nogensinde havde været i Edens have, om ikke det hele var en myte, en drøm, en fantasi. Shelley siger et sted om den forgangne tid: As the voice of a dear friend dead is time long past. Da Shelley skrev det, var grammofon og stemmearkiv endnu ikke opfundet, og en kær afdød vens stemme var noget højst uvirkeligt. Men saadan var altsaa forgangen tid for ham. Noget som ikke existerede, som ikke kunde existere, og som dog var en kilde til liv, som havde existeret engang i en eller anden nu forglemt form, som gav næring til nutid og fremtid. Der var engang en rector magnificus — han er død nu, men han var en stor mand, da han levede — som vilde rive Valkendorfs