ValkendorfsKollegiumEfter1865

144 mig var der en egen Stemning over dette sidste Sold som Alumne paa Kollegiet, en Stemning som sikkert de fleste Exalumner kender. Dagen efter flyttede jeg ud. Et rigt Afsnit i mit Liv var af­ sluttet. Og ligesom de fleste andre Exalumner h a r jeg siden følt mig gældbunden. Vi sta ar alle i Gæld til nogen eller noget, som ikke kan defineres, men som er os tydeligt bevidst, naar vi nævner Valkendorfs Kollegium.

GUSTAV HELMS (1922—25).

Aarene 1922—25 fremviser vistnok ingen epokegørende Begiven­ heder værd at mindes til sene Tider i Valkendorfs Kollegiums histo­ riske Annaler. Ingen Ewald eller Grundtvig var blandt Alumnerne, ingen skumle Anslag mod Kollegiets Liv kaldte dets Venner til Vaaben, ingen Blæksprutte-Tegnere hentede Inspirationer dér i de Dage. Det var set i Historiens Lys ret almindelige Aar, hvor der i det store og hele blev bestilt noget omkring paa Værelserne, og hvor Grunden lagdes til de »senere saa berømte« Alumners betyd­ ningsfulde Indsats, som nu formenes at være i fuld Gang Landet over. Denne Mangel paa Sensationer og den gennemgaaende Elid (der var Undtagelser) betød dog ikke, at Tilværelsen paa Valkendorfs Kollegium nogensinde skulde have tenderet imod det kedelige. En­ hver Alumne vil sværge en høj og hellig Ed paa, at netop i de Aar var den rette kammeratlige Kollegieaand i fuld Blomstring og Ak­ tivitet. Vel var Læsestuen mørk og sur — der forhandledes uden Ophør om dens Modernisering — men den dannede dog den funk­ tionalistiske og nu i Mindets Glans ærværdige Ramme saavel om Dagligdagens Kaffedrikning som om Festernes spraglede Smørre­ brød og gyldne Punch. Dér kunde Bølgerne gaa højt i Diskussio­ ner baade om mere ordinære Litteratur- og Fodboldproblemer og om Determinismens og indeterminismens mere evige dito. Dér spilledes Bordtennis til KL 2 om Natten, dér fyldtes den ene Protokol efter den anden med uforglemmelige Aandrigheder. Bedst huskes vel nok Festerne. Et Amatørfotografi — fundet frem