ValkendorfsKollegiumEfter1865

65 lige Planer dybt i Undergrunden, men de svandt alle lige saa ha­ stigt, som de opstod. Lystighed og Smil dræbte alt sligt. — Hvem kunde tænke paa sligt, naar der dannedes en »Konservativ Vækkerforening« paa 4 Medlemmer. Den ene var Formand, den anden Kasserer, den tredie Kontrolør. Der fandtes kun et almindeligt Medlem, nemlig N. N., som blev ene om at vække Kl. 10 Form. Denne konservative For­ enings Dage var snart til Ende. Siden jeg forlod Valkendorfs Koil. 1887, har jeg været i uaf­ brudt Virksomhed som Kapellan i l 3/4 Aar, derefter som Sogne­ præst i Frederikssted, St. Croix, i Ranum og de sidste 29 Aar til 1928 i Sengeløse. Som p. emeritus har jeg ligeledes været fuldt op­ taget i 10 Aar —— dels med Præstegerning, dels med Havedyrk­ ning og haaber at faa Kræfter til at fortsætte til den sidste Stund Livet er da ej saa svært, Døden ikke heller. Tilskyndet dertil ved en Anmodning fra Valkendorfianersainfun- det om at skrive noget om min Tid paa Kollegiet har jeg gennem- gaaet Læsestueprotokollerne fra Oktober 1888 til Marts 1893. Efter at have gjort dette, føler jeg mig lidt usikker. Skal jeg med Kingo sige: »Min Ungdoms Ufornuft og Brøst — o, Herre, du forgiette«? Eller har jeg Lov til at anslaa en lysere Tone og med Hostrup sige: »Lad det bryde, lad det gære — stem ej Strømmen, taal dens Brag — den skal bære — Grøde til en Sommerdag«? Under alle Omstændigheder maa jeg finde adskillige af mine Udtalelser i de nævnte Protokoller meget grønne og umodne — men jeg var da ogsaa kun lige fyldt tyve Aar, da jeg kom ind paa Kollegiet, efter at være bleven Student godt tre Aar før (altfor tid­ ligt) . Jeg maa beklage, at jeg i min Kollegietid ikke kendte Alex­ ander Kiellands kloge Raad til hans Søster, der drev noget Journali­ stik: »Du maa ikke lade Bomberne springe i dine O rd; de skal springe i Læserens Sind«. I saa Fald var der dog maaske blevet Valkendorfs Kollegium 5 JOHS . N O R D EN TO FT 1888— 1893.